Superligaen: Optakt og spilforslag til Esbjerg-OB


Esbjerg 1.80 Uafgjort 3.55 OB 4.20 (Kickoff torsdag kl. 19:00)


Esbjerg har uden sammenligning været forårets åbenbaring. Med udgangspunkt i en skudsikker defensiv har Jess Thorups tropper spillet sig frem til en femteplads efter i vinterpausen at have været blandt de klubber, der blev nævnt, når talen faldt på nedrykningskampen. Den seneste uge har vestjyderne derudover vundet pokalturneringen og som det hidtil eneste hold i sæsonen slået FC København i Parken. Med 2-0-sejren over Løverne kan EfB desuden prale med at have det bedste forsvar i landet (29 indkasserede mål i sæsonens 31 kampe).

OB derimod befinder sig i en alvorlig krise, der har slynget Striberne ned på en uværdig ottendeplads med bare fire point ned til stregen. Med 50 indkasserede scoringer er det kun SønderjyskE og Silkeborg IF, der har lukket flere mål ind i denne sæson, og holdet fra Odense ligner i det hele taget et mandskab, der ikke aner, hvad det skal stille op på banen. Senest tabte Troels Bech & Co. 1-4 i Farum, hvilket var det femte nederlag i træk.

Statistikken mellem de to klubber viser imidlertid, at OB er lidt af en skrækmodstander for EfB, der kun har vundet én gang i de seneste 16 forsøg i Superligaen mod fynboerne. OB har vundet ni af de seneste 11 ligaopgør mod den vestjyske traditionsklub. I denne sæson er de to hidtidige opgør mellem EfB og OB dog endt med en 3-0-sejr til hver hold.

Statistik er én ting - noget andet er formkurven; og her fører torsdagens hjemmehold med et par kilometer. Der er ganske enkelt tale om to klubber, der gik hver sin vej i vinterpausen: EfB lettede, og OB faldt. Esbjergenserne har holdt clean sheet i sine seneste tre kampe, mens Odense-klubben kun har scoret tre mål i sine seneste fire kampe. Pilen peger én vej, og det er på hjemmesejren. Overvej desuden at satse på, at gæsterne ikke overlister hjemmeholdets solide defensiv (odds 2.60).

Ingen af de to hold har spillere i karantæne, men OB har følgende spillere, der normalt får spilletid, skadet: Rasmus Falk, Daniel Høegh og Morten Skoubo.
 

Spilforslag:
Sats på, at EfB vinder til odds 1.80


Klik her for at spille på kampen mellem EfB og OB hos Unibet