Superligaen: Optakt og spilforslag til FC København-AGF


FC København 1.38 Uafgjort 4.50 AGF 8.00 (Kickoff søndag kl. 19:00)
 

Både FCK og AGF spillede uafgjort i den forgangne weekend, men her hører lighederne også op. Mens københavnerne ser ud til kun at være et par runder fra at vinde det danske mesterskab, ligger De Hvide fra Aarhus og roder rundt på en skuffende ottendeplads med 28 point færre end FCK. Løverne er det eneste hold i Superligaen, der endnu ikke har tabt på eget græs i sæsonen, og AGF har tabt alle sine fire udekampe i år.

Peter Sørensen & Co. har heller ikke meget statistik at klamre sig til, eftersom AGF kun har formået at vinde fem gange i Parken i 31 forsøg siden 1992. I de seneste 15 år er AGF kun gået fra landets nationalstadion som vindere to gange i Superligaen.

Ariël Jacobs kan glæde sig over igen at have sin kreative fløj Christian Bolaños til rådighed. Costaricaneren scorede FCK's eneste mål ude mod AaB, og generelt er han en af de relativt få spillere i den bedste danske række, der er i stand til at afdrible en direkte modspiller i høj fart. Med Nicolai Jørgensen i den anden side og Andreas Cornelius på toppen er det vanskeligt at se, hvordan gæsterne skal holde FCK fra at score. Aarhusianerne har lukket tredjeflest mål ind på udebane i Superligaen (23 i 13 kampe), mens FCK er dte hold, der har scoret flest (37 i 14 kampe).

FCK har vundet begge de to hidtidige opgør mod AGF i denne sæson med henholdsvis 2-0 (senest i Aarhus) og 3-0 (i Parken). De fire foregående kampe mellem klubberne fra landets to største byer var i øvrigt endt uafgjort - tre gange 0-0 og en enkelt 1-1'er.

Én ting er at AGF skal holde koncentrationen i defensiven gennem 90+ minutter, men noget andet er, at gæsterne er tvunget til at finde skarpheden frem i offensiven, hvor det kun er blevet til en enkelt scoring i de seneste tre kampe, hvis De Hvide skal gøre sig de mindste forhåbninger om at få point med hjem.

Begge hold tillod sig i øvrigt at brænde straffespark i weekenden: I Aarhus missede Osama Akharraz, og i Aalborg trådte topscorer Andreas Cornelius i spinaten fra 11-meterpletten.

Ingen af holdene har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at FCK vinder kampen til odds 1.38 - evt. på handicap 0-1 til odds 2.02


Klik her for at spille på kampen mellem FCK og AGF hos Unibet