Superligaen: Optakt og spilforslag til FC København-OB


FC København 1.57 Uafgjort 3.70 OB 6.10 (Kickoff søndag kl. 19:00)


Vi skal næsten 10 år tilbage i tiden for at finde den seneste ligasejr til OB i Parken. Dengang, den 2. august 2003, vandt fynboerne 4-2, og Steffen Højer blev dobbelt målscorer. Meget er sket siden da - blandt andet har FC København vundet 12 gange over OB i Superligaen, mens De Stribede blot har taget sejren i fire af de indbyrdes opgør. 13 er endt uafgjort.

Søndag møder OB imidlertid et københavnsk førerhold, der ikke har vundet i sine seneste to kampe, hvor det er blevet til uafgjort ude mod FC Midtjylland og et overraskende 0-1-nederlag i Silkeborg. Om det er til OB's fordel at skulle møde et FCK-hold, der vil gøre alt for at rejse sig igen foran sit eget publikum, er nok tvivlsomt, men træner Troels Bech har uden tvivl noteret sig de svagheder, som førerholdet har afsløret i de seneste to kampe.

"FC København er aktuelt et bedre hold end vores, men jeg tror også, de et eller andet sted ved, at det er et hold som os, de kan forvente problemer med", siger Bech til OB's hjemmeside.

32 mål er der blevet scoret i de seneste otte ligakampe mellem de to klubber, hvilket giver et snit per kamp på ikke færre end fire mål. Over 3,5 mål søndag aften giver odds 2.40. For en måned siden vandt FCK 3-2 i Odense i en tæt og underholdende kamp. FCK vil med al sandsynlighed komme buldrende ud til kampen, og eftersom OB er det hold, der har scoret fjerdeflest mål (40 i 25 kampe) i rækken, så er der lagt op til et målrigt opgør mellem to hold, hvis forcer ligger i det offensive spil.

FC København har endnu ikke tabt i Parken i denne sæson, hvor det er blevet til 12 hjemmesejre ud af 13 mulige. Det hidtil eneste pointtab i egen hule kom mod Brøndby tilbage i august. 1-1 endte kampen mod ærkerivalerne.

Hvis det går som forventet, og FC Nordsjælland besejrer AC Horsens i den tidlige søndagskamp, så går FCK-spillerne ind til kampen mod OB med et forspring, der er skrumpet til seks point ned til de forsvarende mestre på andenpladsen. Kravet til hjemmeholdets spillere er naturligvis en sejr, der vil fjerne enhver fornemmelse af flashback til sidste sæson, hvor FCN endte med at overhale de københavnske mesterskabsfavoritter.

De seneste to indbyrdes opgør i Parken er endt uafgjort, henholdsvis 1-1 og 2-2, mens den seneste hjemmesejr lød på hele 5-0. Uden de to kreative fløjspillere Nicolai Jørgensen og Christian Bolaños er det svært at forestille sig så voldsomme cifre i hjemmeholdets favør, men OB ligner i øjeblikket ikke et hold, der kan sætte en stopper for FCK's stime på ni sejre i Parken. Overvej derfor et sats på en etmålssejr til hjemmeholdet til odds 3.65.

Hjemmeholdet må som sagt undvære den offensive profil Nicolai Jørgensen, der er i karantæne, samt Christian Bolaños og Martin Vingaard, der begge er skadet. OB kommer til Parken med en trup, der fortsat er uden Rasmus Falk, Morten Skoubo og Mads Toppel.
 

Spilforslag:
Sats på, at FCK vinder til odds 1.57


Klik her for at spille på kampen mellem FCK og OB hos Unibet.