Superligaen: Optakt og spilforslag til FC Midtjylland-Randers FC


FC Midtjylland 1.80 Uafgjort 3.50 Randers FC 4.35 (Kickoff søndag kl. 14:00)
 

Det gjorde unægteligt ondt på Randers FC's spillere at tabe torsdagens pokalfinale til oprykkerkollegerne fra Esbjerg. Hestene havde ellers chancerne i en kamp, hvor især topscorer Ronnie Schwartz viste manglende skarphed foran kassen. Spørgsmålet er nu, om den rutinerede engelske gentleman Colin Todd kan få gjort sit mandskab helt klar til søndagens svære udekamp i Herning mod et FC Midtjylland-hold, der har vist godt spil i foråret.

I fire af de seneste fem ligakampe er Glen Riddersholms spillere gået fra banen som vindere - senest i sidste runde med 1-0-sejren i Odense - og snakken om at Ulvene risikerede at blive en del af nedrykningskampen er forduftet i den lune april- og majluft. 11 mål er det blevet til i de seneste fem ligakampe, samtidig med at spillet også er begyndt at flyde bedre, end det gjorde i efteråret.

Efter fire kampe uden sejr kom RFC tilbage på sporet i den seneste runde med en 1-0-sejr på hjemmebane mod kriseramte AGF. Det er imponerende, at kronjyderne med blot 33 sæsonmål har formået at skrabe ikke færre end 48 point sammen. RFC er fortsat det eneste hold i top-6 med en negativ målscore (-4). Det er naturligvis først og fremmest defensiven, der skal roses for pointhøsten. Med 37 indkasserede mål er den kun overgået af FC Københavns, FC Nordsjællands og Esbjergs ditto.

RFC vandt ganske vist det seneste indbyrdes ligaopgør mod FCM; 2-1 blev det til på hjemmebanen tilbage i oktober. Ikke desto mindre er FCM et af de hold, RFC har det sværest mod i Superligaen statistisk set: Det er kun lykkedes RFC at vinde fire af de i alt 20 kampe mellem de to jyske klubber siden 2004. I Herning er den helt gal for randrusianerne, der kun har vundet én gang (i 2009) i 12 forsøg i ulvehulen.

RFC scorer i gennemsnit under ét mål på udebane, og vi tror ikke, at FCM's spillere er i gavehumør søndag foran eget publikum, hvor de jagter den spinkle mulighed, der fortsat eksisterer for europæisk deltagelse efter sommerferien. Sikker hjemmesejr.

Ingen af de to klubber har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at FCM vinder til odds 1.80


Klik her for at spille på kampen mellem FCM og RFC hos Unibet