Superligaen: Optakt og spilforslag til fredagskampen FC Nordsjælland-OB


FC Nordsjælland 1.70 Uafgjort 3.60 OB 4.90 (Kickoff fredag kl. 18:30)


Med en hjemmesejr over OB vil FC Nordsjælland sikre sig sølvmedaljerne og Champions League-kvalifikation efter sommerpausen. Farum-holdet har en målscore, der er så meget bedre end Randers FC's, at det er utænkeligt, at oprykkerne vil kunne hente Tigrene, der i skrivende stund har seks point ned til Hestene på tredjepladsen.

Og det er svært at tro på andet end et 1-tal fredag aften, når et demoraliseret og kriseramt OB-hold kommer på besøg i det nordsjællandske. Kun én sejr er det blevet til for Troels Bechs mænd i foråret, hvilket gør Striberne til de mest formsvage i rækken.

Senest tabte OB 0-1 på eget græs mod FC Midtjylland, hvilket var det fjerde nederlag i træk. OB ligger før 31. runde på syvendepladsen med seks point ned til stregen, men en choknedrykning er det trods alt de færreste, der tror på.

FCN kan heller ikke ligefrem siges at være inde i den bedste periode i sæsonen med fire kampe uden sejr. De tre seneste ligakampe er endt uafgjort - senest 2-2 ude mod nummer sjok i Superligaen, Silkeborg. Vi tror dog ikke på, at OB i sin nuværende forfatning vil være i stand til at udnytte FCN's formdyk.

Tigrene er brølstærke hjemme på Farum Park, hvor det kun er blevet til ét nederlag i sæsonen (2-3 mod de nykårede mestre fra FC København). OB har fået en nogenlunde acceptabel pointhøst på fremmed græs med 20 point i 15 kampe (fem vundne, fem uafgjorte og fem nederlag).

Den indbyrdes statistik på Farum Park er ret lige med fem hjemmesejre, fire uafgjorte og fire OB-sejre. I de seneste seks kampe mod OB i Farum er det dog ikke lykkedes FCN at tage alle tre point. De seneste to indbyrdes kampe på banen er endt uafgjort (1-1 og 0-0).

Sidst de to klubber mødte hinanden var i Odense i oktober, og dengang fik FCN tæsk 3-0. Det var dog et ganske anderledes godt spillende OB-hold, der var på banen i efteråret, og vi satser på hjemmesejren fredag til odds 1.70.

Hjemmeholdet har landsholdsspilleren Jores Okore i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at FCN vinder til odds 1.70


Klik her for at spille på fredagskampen mellem FCN og OB hos Unibet