Superligaen: Optakt og spilforslag til fredagskampen Silkeborg IF-AGF


Silkeborg IF 2.65 Uafgjort 3.40 AGF 2.50 (Kickoff fredag kl. 18:30)


Hele 10 mål er der blevet scoret i de to indbyrdes opgør mellem Silkeborg IF og AGF i denne sæson. 10. december endte det 3-3 i Aarhus, mens SIF blev skilt ad på hjemmebane med hele 0-4 måneden forinden. Silkeborgenserne kan dog glæde sig over, at gæsterne fra Aarhus denne gang ikke har sin topscorer, islandske Aron Johannsson, med, for den tidligere AGF-angriber scorede nemlig tre af De Hvides syv mål i de førnævnte kampe.

Historisk set har SIF ellers haft krammet på AGF med 28 sejre i de 56 ligaopgør, de to klubber har spillet siden 1991. Aarhusianerne har vundet 13 kampe. Overtaget er endnu mere udpræget, hvis vi udelukkende kigger på kampene på Silkeborg Stadion. Her har AGF kun vundet i fire af i alt 30 forsøg, mens værterne er gået fra hjemmebanen med alle tre point hele 17 gange.

Bemærkelsesværdigt er det også, at vi skal hele 18 år tilbage - til 1995 - for at finde den seneste målløse ligakamp mellem de to traditionsrige jyske klubber og syv år tilbage for at finde det seneste opgør med færre end to mål. Over 2.5 mål fredag aften i Silkeborg giver odds 1.75.

Silkeborg går ind til kampen som nummer sjok i Superligaen med tre point op til stregen, efter at det ikke lykkedes Viggo Jensen & Co. at følge choksejren over FC København op med endnu en gevinst mod AaB mandag aften. 0-1 tabte bundholdet, og dermed blev det endnu mere åbenlyst, at det nok er på hjemmebanen og i kampe som den mod relativt formsvage AGF, at de rødklædte skal have de point, der skal til for at få endnu en sæson i landets bedste række.

Aarhusianerne har tabt fem ud af de seks kampe, som holdet har spillet i år, og enhver drøm om en plads i top-3 - eller top-4 for den sags skyld - ser ud til at være forduftet. Før kampen i Silkeborg har Peter Sørensens tropper fem point op til AaB på fjerdepladsen og hele 11 point op til Randers FC på bronzepladsen.

SIF spillede ikke dårligt i nederlaget til AaB og kunne med lidt held - Marvin Pourie havde for eksempel en chance, hvor bolden ramte begge stolper - have fået et enkelt point med hjem. AGF har sammenlignet med fredagens livstruede hjemmehold ikke meget at spille for længere, og det bør kunne ses på banen, hvor SIF skal kæmpe for sin eksistens.

Hjemmeholdets angrebsprofil Marvin Pourie ser skarp ud i øjeblikket, og det er tvivlsomt, om et AGF-forsvar, der allerede har lukket 20 mål ind i sæsonens 12 udekampe, kan dæmme op for den målsøgende tysker. SIF's defensiv er dog heller ikke noget at råbe hurra for - ja, faktisk er det den dårligste i rækken - så overvej et sats på, at begge hold scorer til odds 1.60. 2-1 (odds 10.50) til et hårdt kæmpende hjemmehold er vores umiddelbare ciffertip.

Ingen af de to hold har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at SIF vinder kampen til odds 2.65


Klik her for at spille på fredagskampen mellem SIF og AGF hos Unibet.