Superligaen: Optakt og spilforslag til mandagskampen FC Nordsjælland-FC København


FC Nordsjælland 2.65 Uafgjort 3.40 FC København 2.50 (Kickoff mandag kl. 19:00)


Mesterskabet kan stort set blive afgjort afgjort mandag aften i Farum, når mestrene fra FC Nordsjælland tager imod førerholdet, FC København. I vinterpausen var der 12 point mellem de to klubber, men efter seks kampe i foråret er FCK's forspring minimeret til syv point - eller reelt set otte, da københavnernes målscore er betragteligt bedre end konkurrentens (+8 mål).

Vinder FCN, lever guldhåbet igen i Farum, hvilket FCN-træner Hjulmand har indrømmet. Ender kampen uafgjort, så ser det vanskeligt ud for mestrene, der så kun har seks runder til at indhente FCK's forspring på syv/otte point. Det er ikke realistisk. Tager udeholdet sejren, er FCK's spillere og trænerstab nok de eneste i Danmark, der ikke vil erkende, at mesterskabet og den direkte Champions League-kvalifikation er i hus. 10/11 point smider Løverne ikke i de sidste seks opgør inden sommerferien.

Dramaet er med andre ord til at tage at føle på forud for topbraget i Superligaen. FCN kan dog finde ro og tro på tingene i det faktum, at holdet ikke har tabt på hjemmebane i ligasammenhæng i over et år. Vi skal to år tilbage i tiden for at finde den seneste sejr til FCK i Farum. Dengang i 2011 - også i april - kom hjemmeholdet foran 1-0 ved Tobias Mikkelsen, men måtte siden se gæsterne score tre gange. Dame N'Doye blev dobbelt målscorer, mens Claudemir scorede en enkelt gang.

I denne sæson har de to hold stået over for hinanden to gange i Parken, og begge gange er det endt med FCK-sejr - henholdsvis 2-1 og senest 4-1. 11 af de seneste 15 indbyrdes opgør er endt med sejr til københavnerne.

I de seneste par uger har FCK imidlertid vist betragtelige svagheder, mens FCN har vundet fire kampe i træk. Førerholdet kom såret gennem påsken, hvor det blev til 2-2 ude mod FC Midtjylland og 0-1 ude mod bundproppen Silkeborg. Senest endte det 1-1 mod OB i Parken i en kamp, hvor FCK tilspillede sig massevis af store målchancer, men tillod sig at brænde dem på det skammeligste. Især brasilianske Cesar Santin var helt ved siden af sig selv og skød blandt andet et straffespark lige på den tidligere FCK-keeper Jesper Christiansen.

FCK er rækkens bedste udehold med 20 point for 12 kampe på fremmed græs. FCN er Superligaens næstbedste hjemmehold (efter FCK) med 31 point for 13 kampe i egen hule. Fire af kampene på Farum Park i denne sæson er endt uafgjort, hvilket også er det resultattip, vi kommer med forud for mandagens gyser. Gæsterne vil næppe satse alt i offensiven, og jo længere tid, der går med en uafgjort stilling, jo mere vil FCK sandsynligvis stille sig tilfreds med pointdelingen. Det vil i så fald blot være det andet uafgjorte resultat mellem FCN og FCK i Farum, siden Tigrene kom i Superligaen i 2002.

Ingen af de to hold har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.40


Klik her for at spille på mandagskampen mellem FCN og FCK hos Unibet.