Superligaen: Optakt og spilforslag til OB-AaB


OB 2.35 Uafgjort 3.40 AaB 2.85 (Kickoff søndag kl. 19:00)


Efter en sløj start på foråret er OB nu ubesejret i sine seneste tre Superliga-kampe. Senest kom man hjem fra Parken i København med ét point, og selvom gæsterne var presset i størstedelen af kampen og måtte sætte sin lid til målmand Jesper Christiansen i flere situationer, så har det uafgjorte resultat mod rækkens suveræne tophold naturligvis givet truppen endnu et skud selvtillid oven på 2-0-hjemmesejren over AC Horsens ugen forinden.

Søndagens gæster fra Aalborg fik årets første sejr i mandagens hjemmekamp mod bundproppen Silkeborg. 1-0 vandt AaB takket være et hovedstødsmål fra topscorer Nicklas Helenius. En anden af holdets profiler, midtbanemanden Kasper Kusk, havde desuden et par meget nærgående forsøg på træværket, og sejren var til trods for et dobbelt stolpeskud fra SIF's Marvin Pourie helt efter bogen.

De to store provinsklubber ligger med ét point imellem sig, og søndagens sene kamp kan i høj grad kaldes en dyst om den Europa League-givende fjerdeplads. Med syv point op til Randers FC på tredjepladsen må OB nok sande at drømmen om bronze er en saga blot. AaB har et point mindre derop, men med tanke på nordjydernes resultater hidtil i foråret er det svært at forestille sig, at de henter RFC's gæve oprykkere.

Vi satser på, at det er dagsformen og hjemmebanefordelen, der afgør opgøret i OB's favør søndag aften. Rent statistisk er der nemlig ikke meget at hænge sin hat på, eftersom fynboerne ikke har besejret AaB i de seneste fem indbyrdes ligaopgør. Sidste måneds kamp i Aalborg endte 2-2 takket være en OB-scoring i sidste minut, og de foregående to kampe i Odense er endt med sejre til udeholdet på henholdsvis 4-0 og 2-1. OB ligner dog langt om længe et hold, der så småt er ved at finde ind på det rette spor.

Hjemmeholdet har Jacob Schoop i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at OB vinder kampen til odds 2.35


Klik her for at spille på den sene søndagskamp mellem OB og AaB hos Unibet.