Superligaen: Optakt og spilforslag til SønderjyskE-AC Horsens


SønderjyskE 2.35 Uafgjort 3.30 AC Horsens 2.90 (Kickoff torsdag kl. 19:00)


Med 2-0-sejren over Silkeborgs 10 mænd i mandags fik Johnny Mølby og AC Horsens pludselig et ordentligt skud selvtillid og ikke mindst tre potentielt livsvigtige point inden de to sidste kampe i sæsonen. Samtidig sendte Den Gule Fare reelt SIF ned i 1. Division, hvilket gør, at der nu kun er én nedrykningsplads, der skal fordeles mellem enten ACH eller Brøndby IF. OB og SønderjyskE kan stadig nå at få Sorteper, men så skal tingene gå helt galt for Striberne og Haderslev-klubben.

Netop SønderjyskE er ACH's modstander torsdag aften i Haderslev. Med en sejr kan SønderjyskE sikre sig matematisk mod nedrykning, mens gæsterne med tre point kan gøre det samme ... hvis altså lige BIF taber på hjemmebane til FC Nordsjælland. Uafgjort vil efter al sandsynlighed også betyde overlevelse for hjemmholdet, hvis målscore (-6) er betragteligt bedre end ACH's (-15).

Bortset fra det seneste indbyrdes ligaopgør (3-1 til SønderjyskE i Horsens i november) er der ikke meget, hjemmeholdets træner, Lars Søndergaard, kan hænge sin hat på. Sønderjyderne har således blot vundet én gang i de seneste syv indbyrdes opgør i Superligaen og kun to gange i de i alt otte opgør på eget græs. Derudover har SønderjyskE den laveste pointhøst på hjemmebane i Superligaen sammen med SIF (14 point).

Johnny Mølbys mandskab har dog været elendige på udebane i denne sæson, hvor holdet kun har formået at skrabe tre sejre og 14 point sammen i 15 kampe. Hvis ikke ACH havde haft det højeste pointtal på hjemmebane (20) i den nederste halvdel af rækken, ja, så ville billetten til landets næstbedste række allerede være booket.

Selvom ACH's offensiv har været noget nær tandløs gennem hele sæsonen og pt. er Superligaens dårligste med 29 scoringer i 31 kampe, så vil Fagerberg, Toft & Co. nok se frem til mødet med SønderjyskEs defensiv med en vis optimisme. Med 54 indkasserede scoringer er de lyseblå nemlig det næstdårligste hold til at forsvare i Superligaen - kun SIF har gjort det dårligere med hele 62 indkasserede mål.

SønderjyskE har vundet sine seneste tre hjemmekampe og er generelt godt kørende på trods af nederlaget til AGF i den seneste runde. ACH har kun tabt én af sine seneste fire kampe og ved, hvad der er på spil i Haderslev. Begge hold kan leve med et enkelt point, og det er det, vi satser på - til odds 3.30.

Gæsterne må undvære Janus Drachmann, der er i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.30


Klik her for at spille på kampen mellem SønderjyskE og ACH hos Unibet