Superligaen: Optakt til den tidlige søndagskamp OB-SønderjyskE


OB 1.85 Uafgjort 3.50 SønderjyskE 4.05 (Kickoff søndag kl. 14:00)

OB måtte fredag aften se sig overhalet af formstærke AC Horsens, der med tre point hjemme mod AGF kravlede op på 23 point - ét mere end De Stribede fra Fyn. Der er derfor et vist pres på hjemmeholdet inden den tidlige søndagskamp mod et formsvagt SønderjyskE-mandskab.

Kigger man på OB's hjemmekampe hidtil i denne sæson, er der ikke meget optimisme at hente for Troels Bech & Co. Ét beskedent point er det i gennemsnit blevet til per hjemmekamp, og hele fire gange ud af syv mulige er OB gået fra banen i Odense uden point. To mål er der i gennemsnit gået ind på holdet.

SønderjyskE kan passende gnide sig i hænderne over disse tal, for de lyseblå fra Haderslev er generelt fint kørende på udebane, mens det ligesom for OB er på hjemmebanen det kniber. Fire sejre ud af syv mulige under fremmede himmelstrøg er bestemt acceptebelt for Lars Søndergaards tropper, der har hentet 13 af sine 17 point i disse kampe.

OB er som nævnt tidligere et mildt sagt ustabilt hold. For to runder siden tabte man hjemme 2-4 til AGF, mens det i sidste runde blev overbevisende 3-0 ude mod bundproppen Brøndby. SønderjyskE har imidlertid tabt tre af sine seneste fire kampe, så måske det kan blive denne søndag, at OB finder noget, der kunne minde om en stime af sejre.

I de seneste fem indbyrdes kampe har OB vundet de tre, mens en enkelt er endt uafgjort, og SønderjyskE har taget tre point i den sidste. Tilbage i august vandt OB 2-1 i Haderslev, mens det blev til en pointdeling, 1-1, i april i Odense.

OB kan glæde sig over, at holdet præsteret noget så sjældent som en angrebsscoring på Brøndby Stadion sidste weekend. Rasmus Falk scorede således sit første mål i sæsonen. Den arbejdsomme angriber har været uhyggeligt uskarp, men Troels Bech kan håbe på, at den spinkle yngling nu har fået indstillet sigtekornet. Falk giver odds 4.30 som målscorer søndag.

Hos SønderjyskE imponerede Tommy Bechmann i 1-2-nederlaget til FC Nordsjælland i sidste runde og kom da også på tavlen med sin tredje scoring i sæsonen, da han gjorde det til 1-0 på hovedstød. Han har odds 12.50 på at gentage kunststykket i Odense og odds 4.70 på bare at nette i løbet af opgøret.

Der er som regel garanti for masser af mål i de to holds kampe. I de hidtil 15 kampe har der været ikke færre end 49 mål i SønderjyskEs kampe, mens tallet er 43 for OB's vedkommende. Det skal samtidig siges, at det aldrig er endt målløst, når holdene har mødt hinanden i Superligaen, og at der i de seneste fem indbyrdes opgør er blevet scoret hele 17 gange - et gennemsnit på over tre mål per kamp. Man kan derfor fornuftigvis satse på over 2.5 mål i kampen til odds 1.57.

Ingen af de to hold har spillere i karantæne. Gæsterne må dog undvære Johan Absalonsen, der er ude med en skade. 

Spilforslag:
Sats på, at der bliver scoret over 2.5 mål til odds 1.57
Sats på, at udeholdet scorer i begge halvlege til odds 4.20