Superligaen: Optakt til den tidlige søndagskamp Silkeborg IF-AC Horsens



Silkeborg IF 2.65, uafgjort 3.40, AC Horsens 2.50
(Kickoff søndag klokken 13:00)

Det var tre længe ventede point, der kom på tavlen i sidste weekend, da Silkeborg slog AaB 2-1 og dermed fik sæsonens første hjemmesejr. Man kunne nærmest høre lettelsens suk fra træner Keld Bordinggaard.

Lidt malurt i bægeret kom der dog, da holdets tyske topscorer med seks mål i sæsonen, Marvin Pourie, dummede sig og fik rødt kort. Dermed er en væsentlig offensiv kraft pillet ud af SIF-truppen til søndagens møde mod AC Horsens.

Gæsterne har spillet sine seneste tre kampe uafgjort. I sidste runde formåede man hjemme i Horsens at få 1-1 mod FC København. Her var særligt holdets nye spiller Jude Nworuh i hopla, og nigerianeren scorede da også kampens første mål. Nworuh som første målscorer mod SIF giver odds 9.50.

Der er ingen grund til at tro, at SIF's kvaler er forbi. Holdet har åbenlyse mangler i både defensiven og offensiven. 25 mål er der gået ind på de rødklædte, hvilket gør holdet til Superligaens dårligste til at forsvare. Desuden har man kun scoret 10 mål i de 11 spillede kampe, og det har kun nedrykningsrivalerne Esbjerg gjort lige så dårligt. På hjemmebane har den været helt gal for SIF. Blot to mål er det blevet til i fem kampe - begge scoret mod AaB i sidste runde.

Uden Marvin Pourie har vi svært ved at se, hvem der skal score målene for SIF. Midterholdet Horsens' defensiv hører heller ikke ligefrem til Superligaens bedste, og i denne kamp må man tilmed undvære Morten Rasmussen, der ligesom Pourie er i karantæne. Ikke desto mindre er Den Gule Fare fortsat ubesejret på udebane i denne sæson, ligesom det i de seneste to udekampe mod Silkeborg er blevet til maksimumpoint efter 2-0- og 1-0-sejre.

Spilforslag:
Sats på, at AC Horsens vinder kampen til odds 2.50
Sats på, at der bliver scoret under 2.5 mål til odds 1.95