Superligaen: Optakt til FC København-FC Midtjylland i Parken


FC København 1.40 Uafgjort 4.25 FC Midtjylland 8.00 (Kickoff søndag kl. 19:00)

De fleste kan nok huske den helt groteske udvikling i den seneste kamp mellem de to hold i Parken tilbage i første spillerunde i midten af juli. På et kvarter kom hjemmeholdet, FC København, tilbage efter at have været bagud 0-2 og vandt kampen 4-2 med ti mand på banen efter Claudemirs udvisning. De 22 aktører har med andre ord noget at leve op til, når der fløjtes op for den sene søndagskamp i Superligaens 17. runde.

17 point skiller de to hold, der henholdsvis befinder sig på første- og ottendepladsen, og hjemmeholdet må finde sig i at være skyhøje favoritter - ikke mindst set i lyset af sidste rundes 4-0-ydmygelse af holdet på tredjepladsen, AaB, på samme bane.

FCK er fortsat ubesejret i Parken i sæsonen, hvor det er blevet til hele syv sejre ud af otte på eget græs. FCM er derimod rækkens dårligste udehold. Sølle fire point er det blevet til i syv udekampe. Der er intet, der tyder på, at det billede ændrer sig i denne kamp.

Ni FCK-sejre er det blevet til i de seneste 13 indbyrdes kampe mod FCM, og vi skal over fire år tilbage i tiden for at finde midtjydernes seneste triumf i Parken mod københavnerne.

Som noget nyt har du muligheden for at spille på, hvor mange tilskuere, der kommer i Parken til denne kamp midt i november. Grænsen er sat ved 11.500/11.501. Både over og under giver odds 1.85. Til den seneste novemberkamp mellem de to hold, der blev spillet i 2009, var der 12.784 mennesker i Parken, mens der i den førnævnte 4-2-kamp i juli blot var 10.806 personer, der havde fundet vej til Danmarks nationalstadion. Dette relativt lave tal skal muligvis ses i lyset af, at en del mennesker stadig var på sommerferie.

FCK har et tilskuergennemsnit på 14.747 i denne sæson, hvilket er flest i Superligaen. I sidste weekend var der 12.493 tilskuere mod AaB i Parken til en kamp, der ligesom denne blev spillet søndag klokken 19. Umiddelbart bliver det en tæt afgørelse, men vi tror på, at der kommer 11.501 eller flere tilskuere til kampen mod FCM, hvor de fleste forventer, at hjemmeholdet igen byder indenfor til målfest.

Ud over tilskuertallet har du blandt andet også mulighed for at spille på, om en række spillere rammer overliggeren henholdsvis mindst én eller to gange i løbet af kampen. Favorit til at skyde på overliggeren mindst én gang i kampen er hjemmeholdets angriber Cesar Santin til odds 20.00. Det er lidt af et sats, men man må forvente, at FCK kommer til en hel del afslutninger mod et hold, der har lukket 17 mål ind i syv udekampe.

FCK må fortsat undvære målmand Johan Wiland og angriberen Igor Vetokele, ligesom Christian Bolaños er småskadet. Førerholdet har ingen spillere i karantæne. Udeholdet, FCM, må undvære forsvarsspilleren Kolja Afriyie, der fik rødt kort i 0-0-kampen i Herning i sidste runde mod Esbjerg. Danny Olsen og Sylvester Igboun fra den normale start-11'er er ude med skader.

Spilforslag:
Sats på, at FCK vinder på handicap 0-1 til odds 2.10
Sats på, at der kommer 11.501 eller flere tilskuere til odds 1.85