Superligaen: Optakt til FC Midtjylland-OB


FC Midtjylland 2.55, uafgjort 3.40, OB 2.60 (Kickoff søndag kl. 17:00)

En af den slags kampe, der er vanvittigt svær at spå om, hvilket oddsene også afspejler. Det skal dog ikke forhindre os i at kigge lidt på statistikken i et forsøg på at finde frem til at sandsynligt resultat.

Hjemmeholdet, FC Midtjylland, har skuffet i stor stil indtil videre i denne sæson og indtager pt. en for klubben ganske uvant 9. plads i Superligaen med 12 point for 12 kampe. Klubben er inde i en rigtig dårlig stime med fire kampe uden sejr. I de seneste to kampe er det blevet til nederlag til henholdsvis SønderjyskE og oprykkeren Randers FC.

Det kan Ulvene naturligvis ikke leve med, og på hjemmebanen i Herning skal der point på kontoen søndag, når OB kommer på besøg.

I de seneste fire indbyrdes kampe i Superligaen er der scoret hele 15 mål, og det kan blive en målrig affære i Herning, hvor begge hold jagter sejren - OB for at hænge fast i toppen og FCM for at komme væk fra nedrykningszonen.

Gæsterne har været ganske ustabile indtil videre i efterårssæsonen, hvilket de to seneste kampe viser. Først tabte man 1-2 hjemme til AGF, hvorefter man rundbarberede FCN 3-0 på samme bane. Kan Striberne fra Odense finde noget af det spil frem i søndagens udekamp, så ligger der med stor sandsynlighed point og venter på Troels Bech & Co.

OB har dog store problemer i angrebet, hvor ingen spillere rigtigt er trådt i karakter endnu. Topscorerlisten taler sit eget tydelige sprog: Midtbanespilleren Krisztian Vadocz er den mest scorende OB-spiller indtil videre i sæsonen med tre beskedne mål. Det er et rigtig fint antal scoringer for en midtbanespiller, men det vidner om en tandløs angrebskæde, at han er holdets mest målfarlige mand. Odds 6.00 på at han scorer i kampen, er yderst fristende.

FCM og træner Glen Riddersholm kan glæde sig over, at den næsten uoverskuelige skadessituation er ved at løse sig. Forsvaret er kraftigt styrket op til denne kamp af comebacket til trioen Kolja Afriyie, Erik Sviatchenko og anføreren Kristian Bak.

Udeholdets træner, Troels Bech, kan stille med stærkeste start-11'er, og det ligner umiddelbart en snæver udesejr til et OB-hold i fremgang.

Ingen af holdene har spillere i karantæne.

Spilforslag:
Sats på, at OB's 
Krisztian Vadocz scorer i løbet af kampen til odds 6.00
Sats på, at kampen ender uafgjort på handicap 1-0 til odds 4.60