Superligaen: Optakt til fredagskampen FC København-AC Horsens


FC København 1.35 Uafgjort 4.55 AC Horsens 9.00 (Kickoff fredag kl. 18:30)
 

Den Gule Fare fra Horsens har gjort ondt på FC København på det seneste, når jyderne har spillet på eget græs. I hovedstaden derimod har ACH vist sig ganske ufarlige mod Løverne, der har vundet samtlige otte hjemmekampe i Superligaen mod Horsens.

Johnny Mølby & Co. kan prale af at være det eneste hold, der har formået at besejre førerholdet i denne sæson. Det skete sidst i oktober, da ACH vandt 1-0 over et skidt spillende københavnerhold. En måned tidligere blev det 1-1 på samme bane. FCK har rent faktisk kun vundet én af de sidste fem indbyrdes kampe i Jylland.

Sidst de to hold mødtes i Parken (april sidste år) var det også en resultatmæssig tæt affære, som FCK'erne dog trak sig sejrrigt ud af med 2-1. Her scorede Cesar Santin på straffe, mens gæsternes Ken Fagerberg udlignede, før Bryan Oviedo med 20 minutter tilbage af kampen sørgede for, at favoritsejren blev en realitet. Af de tre spillere er det kun Santin, der kan komme på måltavlen fredag aften. Brasilianeren giver odds 5.00 som første målscorer.

FC København har været ganske suveræne i Parken i denne sæson, hvor holdet har vundet 11 ud af 12 kampe og har en målscore på 34-7. Horsens er det fjerdedårligste udehold i Superligaen målt på point kun undergået af FC Midtjylland, Esbjerg og Brøndby.

Københavnerne har fået en perfekt start på foråret med to sejre over henholdsvis OB (ude) og Silkeborg (hjemme), mens Horsens tabte sin første ligakamp i 2013 med 0-1 ude mod de danske mestre, FC Nordsjælland, og derefter vandt med de overbevisende cifre 2-0 på hjemmebane mod OB. I kampen mod de stribede fra Fyn scorede ACH's nye spiller Charles Takyi og den tidligere FCM-angriber Jude Nworuh. De kommer på den sværest mulige opgave mod Danmarks stærkeste defensiv, der kun har lukket 20 mål ind i 22 ligakampe i denne sæson. 

FCK's træner, Ariël Jacobs, har ikke udtaget Thomas Delaney og Sölvi Ottesen. Gæsterne må undvære Troels Kløve, Thomas Kortegaard og Ken Fagerberg. Ingen af de to hold har spillere i karantæne.

 

Spilforslag:
Sats på, at FC København vinder kampen til odds 1.35
Sats på, at Andreas Cornelius bliver første målscorer til odds 3.70


Klik her for at spille på fredagens kamp mellem Løverne og Den Gule Fare hos Unibet.