Superligaen: Optakt til lørdagskampen AaB-Esbjerg


AaB 2.10 Uafgjort 3.35 Esbjerg 3.40 (Kickoff lørdag kl. 17:00)


Kent Nielsen græmmede sig, da OB udlignede til 2-2 i sidste sekund af onsdagens udsatte kamp. Ikke desto mindre dominerede aalborgenserne opgøret mod en stærk start-11'er hos OB, og det bliver også tilfældet, når nedrykningskandidaterne fra Esbjerg kigger forbi Nordjylland lørdag eftermiddag. Hjemmeholdet er med i kampen om medaljer, mens EfB er godt fedtet ind i kampen for overlevelse i Superligaen. Derfor virker odds 2.10 på hjemmesejren som glimrende spilværdi.

Læg dertil, at EfB sammen med Brøndby har rækkens dårligste udebanestatistik med bare én sejr på fremmed græs hele sæsonen, hvor vestjyderne kun har scoret seks gange i 11 kampe. AaB's hjemmebanestatistik er ikke noget at prale af med fem sejre, to uafgjorte og tre nederlag, men når det er Esbjerg, der kommer på besøg, bør hjemmebanefordelen komme i spil på trods af oprykkernes flotte 2-1-hjemmesejr over AGF i sidste runde.

"Vores spil havde i størstedelen af opgøret mod OB meget høj kvalitet, og vi var gode til at skabe både plads og chancer", siger AaB's cheftræner, Kent Nielsen, til klubbens hjemmeside.

16 gange har de to hold spillet mod hinanden i Aalborg, og kun tre gange er det lykkedes de blåhvide gæster at vinde. Det hører dog med til historien, at AaB har haft store problemer de seneste år mod Esbjerg. I de seneste otte ligakampe er det således ikke blevet til en eneste AaB-sejr i de indbyrdes opgør. 2-0 vandt Esbjerg i den sene septemberkamp sidste år i Aalborg, så der er på mange måder tale om en mulighed for revanche for de bolsjestribedes vedkommende. Vi skal helt tilbage til 2008 for at finde den seneste AaB-sejr over EfB, der dog har været nede at vende i den næstbedste række i mellemtiden.

Der er ikke blevet scoret mange mål i kampene mellem de to jyske klubber. Blot seks af slagsen er det blevet til i de seneste fem indbyrdes ligaopgør. Under 2.5 mål lørdag eftermiddag kaster odds 1.85 af sig

AaB's ranglede spydspids Nicklas Helenius kom med sine to scoringer mod OB op på 10 sæsontræffere, men han får sin sag for mod et EfB-forsvar, der har vist overraskende stor robusthed i denne sæson. I skrivende stund er det kun FC København og FC Nordsjælland, der har lukket færre mål ind end oprykkerne. Imponerende. Tror du alligevel, at Helenius finder vejen til nettet lørdag, kan du få dine penge 2.30 gange igen. 

AaB må undvære de skadede Lasse Nielsen, Anders Due og Rasmus Thelander. EfB har skader hos Mikkel Vestergaard og Jesper Rasmussen og to spillere i karantæne. Det drejer sig om Jonas Knudsen og hjemvendte Hans Henrik Andreasen.
 

Spilforslag:
Sats på, at AaB vinder til odds 2.10


Klik her for at spille på kampen mellem AaB og EfB hos Unibet.