Superligaen: Optakt til lørdagskampen AaB-FC Nordsjælland


AaB 2.65 Uafgjort 3.25 FC Nordsjælland 2.60 (Kickoff lørdag kl. 17:00)
 

AaB spiller lørdagskamp på hjemmebane for anden uge i træk. Sidste lørdag blev det 0-0 mod bundholdet Esbjerg, men denne gang ventes modstanderen at være af en ganske anden kaliber, når de danske mestre fra FC Nordsjælland kommer på besøg i Aalborg.

Kasper Hjulmands tropper tillod sig at brænde et straffespark (ved Morten Nordstrand) i mandagskampen i Herning mod FC Midtjylland, der sluttede 1-1. Midtjyderne havde i store dele af kampen held med at gå hårdt til FCN-spillerne, og Tim Janssen kunne have scoret sejrsmålet til sidst i kampen, da gæsternes Ivan Runje gik fejl af en høj bold og gav hollænderen en friløber.

I det hele taget har FCN været skuffende på fremmed græs i denne sæson med blot fire sejre i 11 forsøg. Fem gange er mestrene gået fra banen som tabere. Som oddsene indikerer, så er der umiddelbart tale om en meget lige kamp. Med 17 point op til førerholdet, FC København, der fredag vandt 2-1 over Horsens i Parken, kan FCN naturligvis glemme alt om at forsvare trofæet, men kampen om sølvmedaljerne er i den grad ved at spidse til med Randers (ét point efter FCN) som førsteudfordrer og AaB (fem point efter) som outsider.

AaB ligger både nummer fire i tabellen og nummer fire, når det kommer til hjemmebanestatistik. 18 point er det blevet til i 11 kampe i Aalborg, hvilket ikke er decideret imponerende, men acceptabelt for et ungt mandskab. Nordjyderne har spillet sine to seneste hjemmekampe uafgjort (mod Esbjerg og OB), og en tredje uafgjort lørdag vil bestemt ikke få folk til at falde ned fra sæderne på stadion af ren og skær befippelse. X'et giver odds 3.25.

Kigger vi på de indbyrdes ligakampe mellem klubberne, så ser vi, at AaB har et lille historisk overtag med 12 sejre, mens FCN har vundet ni gange. 11 er endt uafgjort.

Aalborgenserne har dog ikke været i stand til at besejre Farum-holdet i de seneste seks indbyrdes kampe i Superligaen. Fire er tabt, og to er endt uafgjort. Det seneste opgør fandt sted i Farum sidst i oktober, og her vandt hjemmeholdet 1-0 på mål af Jores Okore. Den robuste midterforsvarer giver odds 32.00 som første målscorer denne lørdag midt i marts. Da de to klubber sidst stod over for hinanden i Aalborg - i august - endte det med pointdeling og 1-1.

Der er kun scoret ni mål i de seneste fem indbyrdes opgør, og skulle det endnu en gang ende med færre end 2.5 mål, så kan du få dine penge 1.75 gange igen.

AaB har fortsat Anders Due på skadeslisten, mens FCN stadig må klare sig uden Joe Sise og Kasper Lorentzen. Ingen af de to hold har spillere i karantæne.

 

Spilforslag:
Sats på uafgjort til odds 3.25
 

Klik her for at spille på kampen mellem AaB og FCN hos Unibet.