Superligaen: Optakt til lørdagskampen Silkeborg IF-Randers FC


Silkeborg IF 2.20, uafgjort 3.40, Randers FC 3.10 (Kickoff lørdag kl. 17:00)

Randers FC kunne endnu en gang takke sin målmand, David Ousted, for at det blev til point, da holdet mandag var på besøg i Aarhus. Hjemmeholdet, AGF, pressede på i anden halvleg og havde mange store chancer, men Hestenes sidste skanse agerede gang på gang stopklods.

Dermed er Randers ubesejret i de seneste fire kampe i Superligaen, hvor oprykkerholdet efter 13 runder indtager en imponerende 5. plads. Lørdag rejser Colin Todds mandskab til Silkeborg, hvor et presset hjemmehold venter. Keld Bordinggaard & Co. er en af de varmeste nedrykningskandidater sammen med Esbjerg og Brøndby. SIF har blot fået fire point i sæsonens seks hjemmekampe og har kun formået at score tre gange på eget græs. Holdet har desuden på papiret både rækkens dårligste forsvar og angreb.

Midtjyderne kan dog glæde sig over, at topscorer Marvin Pourie er tilbage efter overstået karantæne. Han er holdets vigtigste offensive profil og har fundet nettet seks gange i sæsonen. Dermed har han scoret over halvdelen af SIF's i alt 11 mål.

Gæsterne spillede en god første halvleg i Aarhus og kommer til Silkeborg med selvtillid og troen på, at de tre point er inden for rækkevidde. Holdet har da også fået point i sine seneste fem opgør mod Silkeborg i Superligaen - senest blev det til en 1-0-sejr i Silkeborg tidligere i denne sæson takket være et mål i anden halvleg af Alexander Fischer, som desværre for udeholdet sidder over med karantæne i denne kamp. Faktisk er det aldrig lykkedes SIF at besejre Randers på hjemmebane.

Silkeborg viste trods 0-3-nederlaget på udebane mod mestrene fra FC Nordsjælland en lille fremgang trods skader og karantæner. Til kampen mod Randers vender en række offensive såvel som defensive profiler tilbage, hvilket meget vel kan blive afgørende for, at SIF får det ene point mod et formstærkt oprykkerhold.

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.40