Superligaen: Optakt til lørdagskampen SønderjyskE-AGF



SønderjyskE 3.00, uafgjort 3.40, AGF 2.25
(Kickoff lørdag klokken 17:00)

Det vil være synd at sige, at AGF har krammet på SønderjyskE i Superligaen, når man kaster et blik på de seneste kampe mellem de to jyske hold. Vi skal således tre år tilbage i tiden for at finde den seneste sejr til De Hvide fra Aarhus. I de seneste seks interne opgør er det blevet til to uafgjorte og fire sejre til de himmelblå fra Haderslev.

Der er imidlertid et par faktorer, der gør, at Peter Sørensen & Co. kan gå til opgaven lørdag eftermiddag med en vis portion optimisme. Hjemmeholdet mangler sit omdrejningspunkt og sin anfører, Henrik Hansen, der er i karantæne. Dermed bliver et centralt led revet ud af SønderjyskEs maskineri, og det lader sig ikke umiddelbart erstatte.

Derudover kan AGF'erne glæde sig over det faktum, at man er det næstmest scorende hold på udebane. Kun AaB kan med sine 14 udebanemål trumfe AGF's 11 kasser på fremmed græs. Senest blev det til en 2-1-sejr ude mod OB, hvilket har bragt AGF op på fjerdepladsen blot to point efter selvsamme AaB, der med to nederlag i træk ser ud til at være gået i stå efter en imponerende sejrsrække.

Hos AGF satser man på, at Superligaens topscorer, Aron Johannsson, fortsætter med at banke kasser ind, sådan som han har gjort det 11 gange tidligere i sæsonens 11 spillede kampe. Det er et imponerende snit, islændingen holder sig, og han giver pengene 6.00 gange igen som første målscorer lørdag eftermiddag. Scorer han på et hvilket som helst tidspunkt i kampen, får du odds 2.30.

AGF kan give debut til georgiske Mate Vatsadze, der endelig er spilleberettiget, mens Søren Berg, Morten Moldskred, Søren Larsen og Atle Roar Håland er ude af truppen. Forsvarsspilleren Anders Kure er fortsat ude med skade. Hos hjemmeholdet er fraværet af Henrik Hansen og indlemmelsen af Søren Mussmann det eneste, der adskiller truppen fra den, der tog til Herning i weekenden.

Gæsterne har ikke tabt i seks kampe, og det bør heller ikke ske i Haderslev denne lørdag. Der er meget, der står og falder med, om hjemmeholdet formår at finde en kompetent erstatning for Henrik Hansen. Sejren mod FCM var vigtig for SønderjyskE i klubbens bestræbelser på at undgå nedrykning, men den kom på en noget billig baggrund mod et rigtig skidt spillende hjemmehold. Sats på, at AGF hiver sejren hjem og dermed rider videre på bølgen i Superligaen.

Spilforslag:

Sats på, at AGF vinder til odds 2.25

Sats på, at Aron Johannsson scorer i kampen til odds 2.30