Superligaen: Optakt til søndagens sene kamp OB-FC København


OB 3.25 Uafgjort 3.40 FC København 2.10 (Kickoff søndag kl. 19:00)


De fleste husker nok efterårets 2-2-kamp mellem OB og FC København. Stemningen var i top, spillet var på et højt niveau, og desuden blev vi budt på flotte mål. Ikke mindst Nicolai Jørgensens kasse var spektakulær og blandt efterårets bedste i Superligaen. Alt i alt er der ganske store forventninger til søndagens sene topkamp mellem nummer fire, OB, og førerholdet FC København.

Fynboerne fik efterårets sidste kamp aflyst på grund af snevejr i Aalborg, men inden da havde fynboerne vundet to i træk uden at lukke mål ind. Søndagens gæster fra hovedstaden vandt sine seneste seks kampe i Superligaen, og de nifoldige danske mestre ligner i det hele taget et hold, der spurter mod endnu et trofæ. Som kampen i Odense i efteråret viste, har OB dog et hold, der på en god dag kan spille lige op med FCK - og måske endda snuppe sejren.

"Vi skal slå et hold, der umiddelbart er bedre, men er du gal, hvor er der mange, der gerne vil gøre det, og hvis publikum giver gas, bliver vi svære at holde nede", udtaler OB-træner Troels Bech til klubbens hjemmeside.

Generelt har FCK haft krammet på OB, men i Odense er statistikken meget lige. Her har hjemmeholdet vundet 11 gange og tabt 12. Otte er endt uafgjort på Odense Stadion. I de seneste 10 indbyrdes opgør mellem de to klubber - i Parken såvel som i Odense - har De Stribede dog kun taget sejren i ét tilfælde.

Det bliver en benhård fight mellem to toptunede mandskaber, og endnu en 2-2'er er bestemt sandsynlig (odds 12.50) i en forårspremiere, hvor defensiven lige skal afstemmes efter at have været frosset ned i næsten tre måneder. Derfor satser vi på krydset og over 2.5 mål.

Hjemmeholdet må undvære den skadede profil Rasmus Falk, mens gæsternes Rurik Gislason, der tidligere har spillet for OB, også misser den spændende kamp. Vi kan se frem til tre potentielle og ganske interessante debuter. Hos OB er der tale om den kroatisk-østrigske offensivspiller Darko Bodul, der tidligere blandt andet har spillet for Ajax, samt David Löfquist, der er lejet i italienske Parma, mens den tidligere danske landsholdsspiller Daniel Jensen er med i gæsternes trup på 20 spillere.

Ingen af de to hold har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.40
Sats på, at der bliver scoret over 2.5 mål til odds 1.70 - alternativt over 3.5 mål til odds 2.75 


Klik her for at spille på kampen mellem OB og FC København.