Superligaen: Pokalreprise i Randers ender med pointdeling


Randers FC 2.60 Uafgjort 3.40 Esbjerg 2.60 (Kickoff mandag 19:00)
 

For lidt over to sæsoner siden spillede Randers FC og Esbjerg 2-2 i Superligaen, hvilket betød, at begge jyske klubber måtte en tur ned i den næstbedste række. Der skulle dog bare gå et år, før de kunne tage hinanden i hånden og hoppe op blandt landets bedste klubber igen, og den forgangne sæson skulle vise sig at blive lidt af en succeshistorie for RFC og EfB, der endte på henholdsvis fjerde- og tredjepladsen. EfB snuppede desuden pokaltitlen - med en sejr over ... ja, Colin Todd og Randers FC.

Mandag aften står de to rivaler så over for hinanden igen i en Superliga-sæson, hvor der er store forventninger fra medier og fans. Mens EfB med den nye cheftræner Niels Frederiksen kom fantastisk fra start i den nye sæson, da de blåhvide 4-0-ydmygede de forsvarende sølvvindere, FC Nordsjælland, spillede RFC skuffende sine første to, på papiret nemme kampe uafgjort mod henholdsvis Viborg (ude) og OB (hjemme). Siden tog Hestene imidlertid til København og gav mestrene, FCK, en 3-1-lussing.

Mens RFC kom ned på jorden i den forgangne runde med et 1-3-nederlag til formstærke FC Midtjylland, så vandt EfB sin anden sejr i træk, da holdet smadrede AGF godt og grundigt med 5-1 i Esbjerg. Det er blot EfB's anden udekamp i denne sæson; i den første og hidtil eneste slog holdet kriseramte Brøndby IF med 2-0. I Esbjerg er man dog klar over, at de forsvarende bronzevindere sandsynligvis bliver en endnu større mundfuld:

"Randers har revanche til gode oven på pokalfinalen, og jeg forventer at møde et tændt Randers-hold, der i forvejen er vanskeligt at spille imod og har to farlige angribere, Ronnie Schwartz og Nicolai Brock-Madsen, som vi skal have styr på. Erfaringerne viser dog, at vi er gode til også at få vores egen offensiv til at fungere mod Randers, og med en stærk defensiv ser jeg fortrøstningsfuldt frem til kampen", siger EfB's cheftræner, Niels Frederiksen, til klubbens hjemmeside og kommer med en status på landets bedste fodboldliga:

"Alle kampe i denne række er så tætte, at hvis man ikke er der på dagen, så taber man, og hvis man rammer sit niveau, så vinder man. Jeg tror på et tæt løb hele vejen, og det næste bliver, at FC Nordsjælland og FC København begynder at rykke opad".

Rent statistisk har mandagens hjemmehold, RFC, det mentale overtag mod EfB. Vi skal fire år tilbage i tiden for at finde den seneste EfB-sejr i Randers; den 30. august 2009 vandt vestjyderne således 1-0 på mål af den nuværende AC Horsens spiller Jeppe Mehl. I de hidtil 21 indbyrdes ligakampe er det blevet til ni sejre til Hestene, mens vestjyderne blot har vundet fem. Syv er endt uafgjort (hver tredje opgør), og det tror vi også, bliver resultatet af mandagskampen i Runde 5. Vi satser desuden på, at begge hold scorer, hvilket giver odds 1.65.

Hjemmeholdet er fortsat uden de langtidsskadede Remco van der Schaaf og Anders Egholm, mens EfB skal lære at klare sig uden landsholdsspilleren Martin Braithwaite, der er blevet solgt til franske Toulouse. Ingen af holdene har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.40


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet