Superligaen: Randers' succeshold giver FC Vestsjælland endnu en bule i vikingehjelmen


10 point skiller FC Vestsjælland (10) og Randers FC (2) i Superligaen, og det fortæller meget godt historien om, hvor vidt forskellige de to klubbers efterår har været. Mens FCV har haft mere end svært ved at få point - særligt på udebane (1-0-7) - så kan man roligt kalde RFC en af de største positive overraskelser i denne sæson, hvor Hestene har været uhyggeligt solide - ikke mindst defensivt.

Fredag skyder de to FC-klubber superligarunde nummer 15 i gang, og ikke overraskende er det gæsterne fra Kronjylland, der går på banen som favoritter. Bortset fra at par snævre udebanenederlag til FC København og Brøndby IF er RFC ubesejret i ni ligakampe, og i den forgangne runde vandt de lyseblå 3-2 over formstærke Esbjerg på eget græs.

"Randers er et fysisk stærkt hold, som er fyldt med selvtillid og tro på egne evner oven på den flotte sæson, de har haft indtil nu", siger FCV's angriber Marc Dal Hende til klubbens hjemmeside og fortsætter:

"De er gode i duelspillet og er svære at slå. Jeg forventer en rigtig svær kamp, men omvendt ved vi også, at det er et hold, som står godt til os. Vi har gode erfaringer med dem i Superligaen, hvor vi før har slået dem på vores hjemmebane, og vi har også troen på, at vi kan gøre det igen".

LÆS MERE: Se, hvor dit hold ligger på vores nye Superliga-formbarometer/powerranking!

Efter den vigtige 2-1-sejr på udebane i Silkeborg har Dal Hende & Co. fået to lussinger mod først Esbjerg på hjemmebane (1-4) og senest ude mod AaB (0-2). Vikingerne har rækkens dårligste defensiv med ikke færre end 27 indkasserede mål, og der er ingen tvivl om, at Slagelse-klubben snart skal finde sine egne ben i forsvaret, hvis ikke der skal spilles i 1. Division efter sommerferien. To point har FCV ned til stregen før denne runde.

Sidst de to klubber mødtes, vandt RFC 1-0 på hjemmebane.

Det er dog aldrig lykkedes RFC at besejre FCV i Slagelse i Superligaen, hvor de to hold har mødt hinanden i alt fire gange med én sejr til hvert hold som resultat samt to gange uafgjort. Da de to klubber befandt sig i den næstbedste række i sæsonen 2011/12 var det dog RFC, der trak det længste strå med 2-1-sejr både i Randers og Slagelse. Sidst de to klubber mødtes, vandt RFC 1-0 på hjemmebane (den 8. august i år).

Randrusianerne har ikke imponeret voldsomt på udebane i denne sæson (2-2-3), men kigger vi på formen og de seneste resultater, så bør RFC ikke få voldsomme problemer med FCV fredag aften, hvor gæsterne endda får forsvarskrumtappen Mads Agesen tilbage efter overstået karantæne. Vi tror på 2-tallet til odds 1.95 og på, at RFC samtidig holder buret rent til odds 3.05. 2-0 til udeholdet er vores resultattip til odds 9.00.

FCV er fortsat uden Anders Randrup, Michael Lumb og Thomas Villadsen.

RFC må undvære Elmar Bjarnason, der er i karantæne, samt skadede Jonas Borring.

1, X eller 2?
Sats på, at RFC vinder kampen til odds 1.95

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af Superligaen!