Superligaen: Sejrshungrende FC København får sæsonens første sejr mod ustabile aarhusianere


FC København 1.55 Uafgjort 3.95 AGF 6.10 (Kickoff søndag 19:00)


Små 10 minutter før slutfløjtet troede FC Københavns spillere og tilhængere, at kampen mod FC Nordsjælland ville kaste sæsonens første tre point af sig. Men med den tidligere FCK-angriber Morten Nordstrands spektakulære saksespark blev Løverne ramt af de benhårde realiteter, der i skrivende stund før Runde 5 fortæller os, at de forsvarende mestre kun har ét point på kontoen og ligger nummer sjok i tabellen.

Ikke desto mindre viste kampen i Farum, at FCK's spil går den rette vej. Nicolai Jørgensens comeback skulle vise sig lige præcis så værdifuldt som spået, og den blonde offensivspiller gav kampen igennem prøver på sin teknik og hurtige spilopfattelse. Der er naturligvis masser af plads til forbedring, men hvis landsholdsspilleren kan holde sig skadesfri vil hans værdi for FCK blot stige og stige.

Andre steder på banen viste Thomas Delaney og Rurik Gislason gode takter, og sammen med Jørgensen er de to i øjeblikket de mest formstærke spillere hos mestrene. Gislasons mål til 1-0 var en lille perle, der får én til at spørge sig selv, om det mon er i denne sæson, at islændingen slår igennem som målscorer i Superligaen.

Søndag skal træner Jacobs (billedet herover) og FCK foran hjemmepublikummet i Parken forsøge at videreføre de positive elementer, når ustabile AGF kommer på besøg. Aarhusianerne tabte sæsonpremieren, hvorefter der fulgte to sejre og boblende optimisme. I den forgangne runde løb Peter Sørensens tropper så direkte ind i en blåhvid mur, da holdet blev smadret 1-5 i Esbjerg, og det er i det hele taget noget nær umuligt at sige, hvor man har AGF.

Kigger vi på statistikken mellem klubberne fra landets to største byer, ser vi, at københavnerne ikke har tabt til AGF de sidste fire år, og at den jyske traditionsklub ikke har scoret mod FCK i de seneste fem ligaopgør. Ja, i de seneste 34 ligaopgør er det rent faktisk kun blevet til fire AGF-sejre - senest for nøjagtig fire år siden, da Peter Graulund sørgede for en 1-0-sejr i Parken. København er ellers ikke et sted, De Hvide fra Smilets By har haft det godt siden den første kamp i 1992. Kun fem gange ud af 32 forsøg er det lykkedes AGF at besejre FCK i hovedstaden.

Vi tror, at offensive kræfter som Jørgensen og Gislason bliver afgørende for kampens udfald søndag aften, hvor hjemmeholdet har masser at bevise. Det bliver næppe med imponerende cifre, men vi satser på 1-tallet. 2-1 i Løvernes favør lyder som et realistisk resultat, der kaster odds 8.00 af sig. Til de lidt mere forsigtige anbefaler vi et sats på en étmålssejr til hjemmeholdet, hvilket giver odds 3.55.

Ingen af de to hold har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Den forsigtige: Sats på, at FCK vinder kampen til odds 1.55
Den frække: Sats på, at FCK vinder med ét mål til odds 3.55 


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet