Superligaen: SønderjyskE og FC Nordsjælland i målfattig pointdeling


Efter en periode med tre kampe uden nederlag har Superligaens bundprop, SønderjyskE, kun fået ét point i sine seneste tre ligakampe. Ikke desto mindre kan de lyseblå fra Haderslev (i hvert fald for en stund) henvise Viborg FF til sidstepladsen, hvis det bliver til sejr på hjemmebane mod de forsvarende sølvvindere fra Farum i den tidlige kampe 2. Påskedag.

Gæsterne fik lidt overraskende en udesejr i Odense mod et formstærkt OB-hold i sidste uge. 1-0-sejren er ganske symptomatisk for den seneste tid i FCN, hvor defensiven har lukket godt af, men hvor offensiven langt fra har banket kasser ind på stribe. Klubbens seneste fem kampe er enten sluttet 1-0 eller 0-0.

Tigrene har scoret næstfærrest mål i Superligaen (28 mål i 27 kampe), men har også den bedste defensiv blandt de syv nederst placerede hold. Blot otte mål har FCN lavet i 13 udekampe i denne sæson.

"Vi glæder os til at tage vores momentum fra sejren i Odense med os, og en ny sejr vil give os utrolige perspektiver for resten af sæsonen. Vi vil have taget det afgørende skridt væk fra stregen, og en sejr vil definitivt sende os væk derfra, og det vil samtidig melde os ind i drømmenes land omkring nogle bedre placeringer, men det kræver en sejr, og det går vi efter", siger FCN-træner Kasper Hjulmand til klubbens hjemmeside.

SønderjyskE har hentet langt størstedelen af sine point på eget græs (16 ud af 25), og Haderslev-klubben er ubesejret i sine seneste tre hjemmekampe, der blandt andet har kastet en 3-2-sejr af sig mod topholdet AaB.

Lars Søndergaards udvalgte var fint med på Brøndby Stadion i fredags, men endte med at tabe 1-3. Vi forventer at se et hjemmehold, der går efter sejren mandag eftermiddag, men som får svært ved at åbne FCN's formstærke forsvar. Vi satser på under 2.5 mål til odds 1.90 og uafgjort til odds 3.30. 0-0 giver odds 11.00.

Værterne må fortsat undvære Adigun Salami. 

Gæsterne har Mario Ticinovic i karantæne, mens Søren Christensen, Joe Sise, Andreas Laudrup og Kasper Lorentzen er skadet. Ivan Runje testes lige inden kickoff.

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.30