Superligaen: SønderjyskE straffer desperat AGF-hold


Vi er nået til næstsidste spillerunde i Superliga-sæsonen, og sagen er klar for AGF: Alt andet end en sejr på eget græs mod bundrivalen SønderjyskE er ensbetydende med nedrykning til 1. Division. Før opgøret i Aarhus har De Hvide tre point op til Haderslev-klubben på den anden side af stregen.

Alt er gået galt for Aarhus-klubben de seneste par måneder. Holdet har tabt ni kampe på stribe og har kun scoret to mål i perioden. I den seneste runde tabte holdet skuffende på udebane til FC Vestsjælland - en kamp, som skulle have givet point.

SønderjyskE kommer ligeledes med et 1-2-nederlag i bagagen (ude mod Esbjerg), men de lyseblå havde forinden spillet tre ligakampe uden at tabe, og foråret har i det hele taget været en positiv oplevelse for et mandskab, som mange havde dømt ude ved vintertid.

Martin Jørgensen & Co. kan dog hente en smule optimisme i den indbyrdes statistik mod sønderjyderne. Den fortæller os, at AGF ikke har tabt til Lars Søndergaards udvalgte i de seneste fem ligakampe, og at begge de indbyrdes kampe i denne sæson har kastet sejre af sig (3-1 i Aarhus og senest 2-1 i Haderslev).

SønderjyskE kan godt leve med et uafgjort resultat i Aarhus, mens AGF skal frem på banen. AGF er rækkens med afstand dårligste hjemmehold, og der er maksimalt pres på værterne. Det tror vi ikke, deres skuldre kan holde til, og vi satser på, at gæsterne som så ofte før slår til på deres stærke kontraspil. Sats på 2-tallet til odds 2.60

Hjemmeholdet har Anders Kure i karantæne.

Spilforslag:
Sats på, at SønderjyskE vinder kampen til odds 2.60