Superligaen: Tæmmede løver slider sig til tre point mod favoritmodstanderen SønderjyskE


FC København 1.42 Uafgjort 4.15 SønderjyskE 8.45 (Kickoff søndag 17:00)


Det har allerede udviklet sig til en ganske ekstrem sæson for de danske mestre fra FC København, der den ene uge tørner ud i verdens stærkeste og mest prestigefyldte klubturnering, Champions League, og i næste øjeblik skal kæmpe for livet i bunden af den hjemlige andedam, hvor Løverne ikke kan få poterne op af mudderet.

Søndag står de hvidklædte københavnere, der efter 10 runder af Superligaen befinder sig på 11. pladsen, over for nummer 10, SønderjyskE, hjemme i Parken på Østerbro. De lyseblå fra Herning er vant til at ligge dernede og slås med næb og kløer, men det er FCK mildt sagt ikke.

Lige netop mod SønderjyskE tyder alt dog på tre livsvigtige point for hjemmeholdet; Haderslev-klubben har således aldrig vundet over FCK i Superligaen. 21 gange har de to klubber fra hver sin ende af landet mødt hinanden, og 16 gange har FCK vundet, mens fem opgør er endt uafgjort.

Det hører dog med til historien, at tre af i alt fem pointdelinger er kommet i de seneste fire indbyrdes opgør mellem FCK og SønderjyskE. I maj endte kampen i Parken for eksempel 1-1, hvilket er et resultat, der giver dig pengene 8.00 gange igen denne søndag i oktober.

FCK er ubesejret i Parken, siden Ståle Solbakken kom tilbage i klubbens lune trænersæde, men den blege indsats i derbyet på udebane mod Brøndby (2-3) var ikke et godt tegn.

Nøglespillere som Claudemir og Christian Bolaños underpræsterede, og man har på fornemmelsen, at den norske træner i øjeblikket eksperimenterer for at finde frem til den stærkest mulige midtbanekæde. Både Braaten og Gislason lurer i kulissen, og begge fløjspillere har gjort det godt på det seneste, når de har fået chancen.

Intet tyder på, at vi har en opvisning fra mesterholdet i vente. Snarere ligner det en benhård fight mod et SønderjyskE-hold, der skal rejse sig igen efter 1-4-øretæven mod Esbjerg i søndags, hvor Lars Søndergaard & Co. ikke var i nærheden af at kunne byde EfB trods. Vi gætter på en smal hjemmesejr. 2-1 lyder som et realistisk resultat til odds 8.00.

Hjemmeholdet har Pierre Bengtsson, der blev udvist i Brøndby, i karantæne.
 

Spilforslag:
Den forsigtige: Sats på, at FCK vinder til odds 1.42
Den frække: Sats på, at FCK vinder med ét mål til odds 3.35


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet