Superligaen: Troels Bech & Co. render ind i sæsonens første nederlag i Aalborg


AaB 2.05 Uafgjort 3.55 OB 3.40 (Kickoff søndag 17:00)


Efter to imponerende sejre over FC København og Esbjerg kom AaB i modvind i Slagelse i den forgangne runde, da Kent Nielsen & Co. indkasserede sæsonens første nederlag. 1-2 tabte AaB til FC Vestsjælland - et resultat der var svært at brokke sig over kampens forløb taget i betragtning.

Søndag eftermiddag kommer OB på besøg i Nordjylland, og før sidste runde lignede det en relativt nem hjemmekamp for de rødhvide. Så skete der imidlertid det, at OB fik sæsonens første sejr og viste gode offensive takter i hjemmekampen mod oprykkeren Viborg (4-2). Pludselig anede man en optimisme og et gåpåmod i OB's spil, der ellers havde været ganske fraværende i snart et halvt år.

Det var tydeligt, at de tilbagevendte Espen Ruud og Bashkim Kadrii havde været savnet, og at Rasmus Falk så småt begynder at finde sin form efter en lang skadespause. Uheldigvis for OB pådrog Kadrii, der blev dobbelt målscorer, sig en alvorlig knæskade i kampen og er ude det næste halve år. Dermed hviler der et endnu tungere pres på den unge Rasmus Falks skuldre, når det kommer til fynboernes offensive spil.

"Vi skal tage mange af de samme ting med fra kampen mod Viborg, når vi skal møde AaB. Vi begyndte med at arbejde os ind i kampen. Det er måden, man kommer i gang på, og det skal vi tage med. Så skal vi tage den selvtillid, det at vinde fodboldkampe, med. Det var dejligt, og der var en god stemning og en god tro på tingene, og det skal vi følge op på i Aalborg", siger Rasmus Falk til OB's hjemmeside.

Det store problem for OB er, at holdets defensiv trods status som ubesejret ser noget vaklende ud, og VFF kom skræmmende let til sine to mål i den seneste kamp. Jesper Christiansen har endnu til gode at holde buret rent i denne sæson, og vi tror heller ikke det sker i den meget svære udekamp mod AaB, der har scoret fem mål i de første tre kampe og er ubesejret på hjemmebane i de seneste fem kampe. Det er ikke tilfældigt, at oddset på at AaB scorer i kampen, ligger nede i 1.16.

Historisk set har AaB det godt mod OB, som aalborgenserne ikke har tabt til i de seneste seks indbyrdes ligaopgør (fem sejre og én uafgjort). Vi skal således to et halvt år tilbage i tiden for at finde det seneste AaB-nederlag til OB i Aalborg - dengang vandt gæsterne 1-0 på mål af Peter Utaka. En klasseangriber af Utakas støbning kunne Troels Bech mildt sagt godt bruge i øjeblikket.

AaB må undvære Henrik Dalsgaard, mens OB er uden Jacob Schoop og (som sagt) Bashkim Kadrii. Ingen af de to hold har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at AaB vinder kampen til odds 2.05


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet