Superligaen: Uafgjortspecialisterne OB og BIF deler i porten søndag aften


OB 2.70 Uafgjort 3.40 Brøndby IF 2.50 (Kickoff søndag 19:00)
 

Vi skulle helt hen til syvende runde for at finde OB's første nederlag i denne sæson, men derefter lignede De Stribede et såret og modløst hold og tabte tre kampe i træk - blandt andet det pinlige 3-6-nederlag på hjemmebane til AGF.

De seneste to runder er der imidlertid sket noget med fynboerne, der har vundet to meget imponerende udesejre over henholdsvis Esbjerg (3-1) og senest SønderjyskE (5-1). Sammen med 1-1-hjemmekampen mod FC Midtjylland gør det, at OB nu er ubesejret i tre ligakampe.

Søndag aften kommer Troels Bechs mandskab dog på en hård opgave, når Brøndby besøger Odense. BIF har spillet to uafgjorte i træk, men er ubesejret i de seneste fem kampe i Superligaen, så OB skal finde spillet fra de seneste to kampe frem, hvis det skal blive til tre point mere. 

"Det springende punkt er jo nok, at vi i særdeleshed i Haderslev nåede længere op i antal gode minutter. Det gør det lidt nemmere at vinde", siger OB's cheftræner, Troels Bech, til klubbens hjemmeside og fortsætter:

"Jeg ser det sådan, at vores spil lige nu er under påvirkning af, at vi har fået kontinuitet i vores udtagelse af vores hold, fordi vi haft færre skader og i det, vi kan gå og lave i træningen i hverdagen, fordi de spillere, der kom til os i slutningen af transfervinduet, også har fået fodfæste".

En af de spillere, Bech nok tænker på, er sandsynligvis Mustafa Abdellaoue, der er kommet til fra FC København, og som scorede hele tre mål i Haderslev i det, der lignede et lille gennembrud i den bedste danske række.

Selvom BIF pt. ligger nummer 10 og kun har vundet én udekamp i denne sæson, skal man huske på, at BIF har vundet de seneste to opgør mod OB med 2-1. Der er umiddelbart lagt op til en meget tæt kamp i Odense, og vi tror, at de to klubber spiller uafgjort på denne bane for 12. gang ud af 35 mulige. Det vil i så fald være begge klubbers sjette uafgjorte resultat i sæsonen. X'et giver odds 3.40.

OB må undvære Bashkim Kadrii, Morten Skoubo og David Löfquist, der alle er skadet. Gæsterne fra den københavnske vestegn er uden sin midtbanegeneral Thomas Kahlenberg.

Ingen af de to hold har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.40
 


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet!