Superligaen: Ulvenes hårde hunde nedkæmper OB


OB 2.70 Uafgjort 3.40 FC Midtjylland 2.45 (Kickoff lørdag 17:00)


Det, der kan blive et historisk forår i klubbens historie, begynder lørdag for FC Midtjylland, og umiddelbart er der lagt op til en svær forårspremiere for Ulvene. Modstanderen i Runde 19 er således et OB-hold, der ligesom så mange andre af midterklubberne står på en skillevej mellem subtop og bund.

I skrivende stund har fynboerne tre point ned til stregen og tre point op til den fjerdeplads, der udløser Europa League-kvalifikation. Med otte point op til den nederste del af top-3 er det næppe den del af tabellen, der optager cheftræner Troels Bech og De Stribede på nuværende tidspunkt.

Mens OB's hjemmebanestatistik må siges at være middelmådig (3-3-2), så går lørdagens modstander ind til opgøret i Odense med en begrundet tro på udebanepoint; FCM har således kun tabt én kamp på fremmed græs i denne sæson, mens fire er vundet og tre endt uafgjort.

"På denne tid af året er banerne altid en ekstra udfordring på grund af vejret, så det bliver en kamp med rigtig meget energi", siger hjemmeholdets Conor O'Brien til OB's hjemmeside og fortsætter:

"Midtjylland lægger gerne pres. De er ikke bange for at spille fysisk og lave frispark, så vi skal matche deres intensitet. Det bliver en hårdt spillet kamp, og forhåbentlig får vi scoret et par stykker, så vi kan tage sejren".

Netop det fysiske spil kan blive et problem for værterne, der sammenlignet med FCM-spillerne har været de rene duksedrenge i efteråret; ikke så meget som én udvisning løb OB ind i, mens Ulvene fire gange oplevede at få sendt en spiller i bad. På advarselsfronten fik OB 10 færre gule kort end FCM.

Herning-klubbens største bisse, hvad strafpoint angår, Izunna, var manden, der med sin scoring til 1-0 i det indbyrdes opgør i Odense i Runde 10 sikrede midtjyderne ét point. Midtbanemanden Vadocz udlignede dengang for hjemmeholdet.

OB, der tabte sin sidste testkamp 2-3 mod Slovan Bratislava, har kun vundet én af sine seneste otte ligakampe mod FCM, og vi tror heller ikke, at De Stribede får held med at vriste alle tre point fra Ulvene i lørdagskampen. Forvent en hårdt spillet kamp, som gæsterne vinder knebent. 2-1 (odds 10.00) i udeholdets favør er resultattippet herfra.

Hos hjemmeholdet er Emil Larsen skadet, mens Bashkim Kadri er i gang med sidste del af sin genoptræning. Gæsterne har Sylvester Igboun i karantæne, mens Petter Andersson fortsat er skadet.
 

Spilforslag:
Sats på, at FCM vinder til odds 2.45
 


Klik her for at spille på dansk fodbold hos Unibet!