Superligaen: Velforberedt FC Nordsjælland-hold snupper kneben sejr i Hobro


Superligaens programlæggere havde næppe forestillet sig, at der skulle være tale om et regulær topkamp, da de placerede opgøret mellem oprykkerne fra Hobro og sidste sæsons nummer seks, FC Nordsjælland, som rosinen i pølseenden af femte runde. Men sådan gik det, og nu er der lagt op til en hård kamp om, hvem der med en sejr vil kunne indhente førerholdet, FC Midtjylland.

Ni point har begge klubber efter fire ligakampe, men det er især Hobro, der har imponeret ved at være det defensivt mest solide mandskab i landets bedste række med blot tre indkasserede mål. Til sammenligning har Farum-holdet lukket hele syv kasser ind.

I den anden ende af banen er HIK og FCN i besiddelse af henholdsvis Mads Hvilsom og Uffe Bech, der med fire scoringer hver befinder sig på førstepladsen af Superligaens topscorerliste. Det var dog kun førstnævnte, der kom på tavlen i den forgangne runde, da HIK sensationelt ydmygede FC København 3-0 i Parken. Begge angribere har odds 3.35 på at score i mandagskampen.

"Selvfølgelig er der plads til forbedringer. Vi vil gerne spille dynamisk fodbold, køre præcise omstillinger, og vi vil også være boldbesiddende på en hensigtsmæssig måde", siger FCN's nye cheftræner, Ólafur Kristjánsson til Politiken og fortsætter:

"Forsvarsmæssigt har det ikke været tilfredsstillende, at vi har lukket syv mål ind. Vi spillede den hidtil dårligste halvleg før pausen i åbningskampen mod FC Vestsjælland. Og den bedste halvleg var efter pausen mod AaB i Aalborg".

Begge kampe blev som bekendt vundet af FCN, der i tiden efter Kasper Hjulmand er gået over til en mere pragmatisk spillestil, hvor man sagtens kan leve med at overlade mere initiativ til modstanderen. Det skal blive interessant at se, hvordan hjemmeholdet vil håndtere det, at de nok vil blive forsøgt lokket fremad på banen af modstanderen, som naturligvis har set, hvordan FCK'erne blev straffet i sidste uge.

Det er første gang, de to klubber mødes i ligasammenhæng, men i november sidste år besejrede FCN nordjyderne med 3-1 på udebane i DBU Pokalen. Samtlige FCN-sejre i denne sæson er vundet med en margin på ét mål, og vi tror, at FCN's nye spillestil og den "genfødte" raketfløj Joshua John kommer til at gøre ondt på Hobro-spillerne. En étmålssejr til gæsterne er pt. sat til odds 4.20.

FCN har Lasse Petry, Joe Sise og Kasper Lorentzen på skadeslisten.

Ingen af de to klubber har spillere i karantæne.

1, X eller 2?
Sats på, at FCN vinder kampen til odds 4.20