UNIBET INSIDE med Tim Janssen


Mit navn er Tim Janssen - hollandsk angriber i FC Midtjylland. Jeg er af Unibet blevet bedt om at fortælle om nogle af mine fodboldrelaterede aktiviteter uden for banen på denne blog.

I løbet af de tre et halvt år, jeg har boet her i Danmark, har jeg lært, at der er forskelle, men også mange ligheder i forhold til livet hjemme i Holland. En af de ting, der sandsynligvis er gældende overalt i verden, er visse børns behov for støtte og glæde. Selvom vi lever i et land med et godt sygehusvæsen og et velhavende system i det hele taget, så vil der altid være ting, vi kan bidrage til og gøre bedre. Der er altid brug for frivillige, for fundraising eller for events, der kan hjælpe til at gøre disse børns levestandard bedre. Jeg tror, mener og håber, at jeg kan hjælpe i den forbindelse.

Selvom jeg betragter mig selv som et helt normalt menneske ligesom min nabo eller som én, der arbejder i det lokale supermarked, så er jeg klar over, at jeg er relativt kendt, fordi jeg er professionel fodboldspiller. Så for nogle børn og voksne, der kender mig som fodboldspiller, er jeg ikke bare en almindelig fyr. De fleste af dem ser op til os og vil gerne dele en eller anden oplevelse med os. Jeg mener, at det er en meget privilegeret position at være i stand til at gøre en forskel med en mindre gestus som for eksempel at bruge noget tid sammen med dem. Jeg mener, at vi burde gøre brug af den mulighed lidt oftere.

De klubber, jeg spillede i i løbet af mine første tre år i Danmark, stablede desværre ikke rigtig nogle velgørenhedsarrangementer på benene. Efter at have talt med nogle forskellige folk i klubben besluttede jeg mig for at arrangere nogle arrangementer selv. For nu at citere min træner, Glen Riddersholm, da jeg spurgte, hvorfor vi ikke lavede nogen events: "Alting bliver arrangeret for jer gutter (læs: fodboldspillere). Hvorfor arrangerer du ikke noget selv?". Det var det sidste skub, jeg havde brug for.

Så siden i sommers har der været samtaler med forskellige hospitaler, velgørenhedsorganisationer og institutioner for handicappede børn. De første events har allerede fundet sted sidste efterår, og jeg synes, at målene bliver opfyldt. De ansatte, mine holdkammerater, der sluttede sig til mig, samt børnene og deres familier har været entusiastiske over initiativet.

Vi forsøger at gøre børnene glade og undgå, at de føler sig anderledes end andre børn. At spille et spil med dem, at snakke med dem om ting, de godt kan li' (mest fodbold) eller bare det at være til stede er ofte nok. Det oplevede vi i forbindelse med vores fodboldaften på Skejby Sygehus med børnene fra kræftafdelingen. Vi havde taget merchandise, billetter og en kage fra den lokale bager med og uddelte en særlig FCM-udgave af FIFA-computerspillet som gave.

Afdelingen blev fyldt med fodboldatmosfære. Børnene smilede hele aftenen og udfordrede os i forskellige spil. Det var også godt at se, at det giver de frivillige, familierne, mine kolleger og ejeren af FlickBall en god fornemmelse at se, at børnene er glade i det øjeblik; så godt, at ejeren af FlickBall endda donerede et spil, så børnene kunne have det sjovt med det på de dage, hvor vi ikke er der.

At se al den glæde, at se andre mennesker blive stimuleret og at se børnene blive glade for, at du giver det et forsøg, det giver dig en virkelig god følelse tilbage. Det er noget, der gør, at jeg har lyst til at fortsætte med at arbejde for denne sag. Jeg glæder mig allerede til det næste arrangement...