Wimbledon: Seppi sender Llodra hjem


De første to spilledage ved Wimbledon 2013 var blot optakt til en vanvittig tredje dag på The All England Club.

Jeg havde knap nok sat mig i mit sæde på Court 17, da dagens første spiller, John Isner, trak sig på grund af en skade, og hvad der fulgte, var et regulært blodbad blandt tennissportens største stjerner.

Roger Federer tabte til Sergiy Stakhovsky, mens Lleyton Hewitt mødte sin overmand i Dustin Brown. Jo-Wilfried Tsonga og Radek Stepanek måtte give op og føjede dermed deres navne til en liste, der i forvejen talte folk som Marin Cilic og Steve Darcis.

Kvinderne klarede sig ikke meget bedre - også her måtte mange af de største navne give fortabt i form af Maria Sharapova, Vika Azarenka, Caroline Wozniacki, Ana Ivanovic og Jelena Jankovic. Så vidt jeg lige kan se, er det syv tidligere verdensettere, der tabte onsdag, og jeg er glad for at kunne sige, at jeg var der.

Jeg fokuserede dog mest på mine spilforslag, der blev ramt af en smule uheld, da Viktor Troickis nemme sejr havde lagt bolden op til anden halvdel af doublen, som Mikhail Youzhny dog spolerede ved at tabe ét sæt for meget i sin sejr over Vasek Pospisil.

Det bør blive en mere stille dag torsdag, hvor jeg i den tidligere kamp har set mig varm på Andrea Seppi (odds 2.30), der møder Michael Llodra.

Det er ikke ofte, jeg er fristet af at spille på Seppi, men ligesom tilfældet var med Nicolas Mahut onsdag, så er græsset for langsomt til, at Llodras spil kan fungere effektivt. Han er ikke kommet videre end anden runde på græs siden 2011 og kun én gang ud af 13 forsøg her ved Wimbledon.

Italienske Seppi vil teste Llodras i forvejen tvivlsomme fysik. Her har vi at gøre med en mand, der tabte til Jan Hernych på græs i den seneste turnering, før han gjorde det af med en slap Jarkko Nieminen, der døjede med sygdom.

Kevin Anderson er overvurderet med odds 1.13, når man tænker på hans skadesproblemer på det seneste, og det samme er tilfældet med Bernard Tomic, der trak sig fra doubleturneringen onsdag, efter at hans forstrækning tilsyneladende havde fortsat med at plage ham.

Hvis Daniel Brands får styr på sit spil, så kan han presse Tomas Berdych, men Brands er fortsat en gåde, der har det med at levere alt for mange kummerlige præstationer til min smag.

Der er masser af små gevinster at hente torsdag, og den 23-årige tyske kvalifikationsspiller Jan-Lennard Struff har styr på sine kraftfulde slag, hvilket kan gøre hans kamp mod Chardy længere, end man skulle tro. Chardy har kun én gang været længere end anden runde i Wimbledon, og hvis ikke han præsterer med sin serv, så kan han få kam til sit hår. Jeg kaster mig derfor over spillet på flere end 38.5 partier til odds 1.80.
 

Torsdagens spilforslag:
Sats på, at Seppi slår Llodra til odds 2.30
Sats på over 38.5 partier i kampen mellem Struff og Chardy til 1.80


Klik her for at spille herrernes Wimbledon-turnering hos Unibet