Golf: Optakt og spilforslag til Italian Open


Næste stop på Europatouren er Italian Open i Torino, hvor Robert Rock fik sin første Europatour-titel i 2011. Der er stor hjemmebanebegejstring for de lokale spillere. Blandt andre nævnes brødrene Molinari, Manassero, Pavan og Lorenzo Gagli som spillere med gode muligheder for at få succes.

En anden, som bør være med til at slås om sejren, er Nicolas Colsaerts, der er i rigtig god form forud for Ryder Cup, og Royal Park I Roveri, denne uges bane, burde passe den hårdtslående belgier rigtig godt. Martin Kaymer viste tegn på at være på vej tilbage i form sidste uge og ser ud til at have fundet sit gamle sving. Jeg ser ham som et af de bedste væddemål til odds 20.00 på sejren og 5.00 på en placering inden for top 5.

Banen

Royal Park I Roveri danner for tredje år i træk rammerne om Italian Open. Banen strækker sig over 6.659 meter og er en par 71-bane. Det er ikke en type bane, der passer til en specifik type spiller. Som altid er det dagsformen, der bliver afgørende, kombineret med evnen til at spille godt på greenen. Banen er omgivet af høje træer og flere forskellige risici, som spillerne må tage højde for. Royal Park har tre korte par 5-huller, og det kan meget vel blive vitalt at være skarp netop her.

Tre på stribe

Lorenzo Gagli er den hjemmefavorit, der bør få mest opmærksomhed denne uge. En sejr til Gagli giver 70.00, og placeringen blandt de fem bedste giver 15.00 gange indsatsen. han har en evne til altid at nå greenen på få slag, og sidste år lå han som delt nummer fire efter to runder i Italian Open. Gagli sluttede som nummer 17 i KLM sidste uge, og jeg tror snart, han er en spiller, der vil være at finde i toppen af feltet. Han vil forhåbentlig være den, som hjemmepublikummet hepper på, når vi rammer sidste runde søndag.

Graeme Storm så stærk ud i KLM Open i Holland, hvor enhver facet i hans spil fremstod skarp. Halvvejs gennem runde tre førte han med fem slag. Fortsætter han samme spil i Torino, har han en god chance for at ende højt oppe i stillingen på den bane, hvor han for to år hev en delt syvendeplads hjem. Storm giver odds 100.00 for en sejr og 20.00 for placeringen.

Scott Jamieson er måske den, der betragtes som det bedste alternativ til sejren i Italien. Jeg mener, hans evner er dybt undervurderede, og ligesom tilfældet er med Storm, er oddset sat for højt på ham. Han sluttede som nummer fire i Holland, og et par uger forinden var han blandt de ti bedste i Lyoness Open i Frankrig. Får han styr på sit lange spil på banen i Torino og hiver sejren hjem, giver det dig 70.00 gange pengene igen. En placering mellem de fem bedste giver odds 15.00.