Ryder Cup: Her er de 10 grimmeste holduniformer nogensinde


Ryder Cup venter lige om hjørnet, og dermed kan vi glæde os til nogle af de mest intense golfdyster, spektakulære slag og formidable øjebllikke.

Men af en eller anden grund er denne begivenhed også ansvarlig for nogle af de værste oufits i sportsverdenen. Vi har udvalgt 10 uniformer, der enten får dig til at klukke af grin eller hive efter vejret:

 

10. Skakmat

1980'erne har meget at forklare (skulderpuder, spandex, Rick Astley), men ikke mindst dette rædsel af en uniform, som Team USA bar i 1983. Ydrk!

 

9. Lyslilla er (ikke) godt for øjet

Hvad amerikanerne tænkte, da de trak i dette lyslilla outfit, er ikke godt at vide, men Tiger Woods gør, hvad han kan for at gemme sit ansigt i skam.

 

8. Don't believe the stripe

Denne uniform blev båret af Team Europe i 2008 og lignede mest af alt en Reading FC-trøje. Det endte da også kun med en andenplads i Valhalla Golf Club.

 

7. Den lyserøde panter vender tilbage

Der gik Miami Vice i den for europæerne i 2006, da denne oversize-lakseblazer så dagens lys. Hæsligt.

 

6. Brunt i brunt

Samme år gik amerikanerne i den stik modsatte grøft og fandt det kedeligste outfit muligt. Sejren syntes kilometer væk, og sådan gik det da også i Irland.

 

5. Så så man lige os!

Da amerikanerne steg af flyet i Dublin i 2006 var de iført jakker, som de havde lånt af en flok universitetsprofessorer.

 

4. Stribevis af fejl

Enhver fashionista vil fortælle dig, at du ikke skal mikse grå og lilla, og så hjælper det ikke at tilføje tynde hvide striber. USA lyttede ikke i 2004.

 

3. Mælkedrengene

Det ser ud, som om det amerikanske hold anno 1961 var i så store økonomiske problemer, at de måtte tjene til dagen og vejen som mælkedrenge ved siden af golfen. Desværre glemte de at tage uniformen af.

 

2. En våd omgang

USA bar i 2010 disse lækre sportsjakker med navne bag på, men det viste sig, at syningerne tog vand ind, da det regnede. Hvilket det gjorde stort set uafbrudt i Wales. Ups!

 

 

 

1. You've Been Framed

Det allerværste outfit i Ryder Cup-historien tilhører dog det Team USA, der vandt i 1999. Disse rædselsfulde skjorter var for store, havde en hæslig farve og prydet for og bag af indrammede billeder af alle de tidligere Ryder Cup-hold. Ganske enkelt grimt.