Superligaen: Forårets hold Esbjerg rider videre på bølgen i Aarhus


Både AGF og Esbjerg er en del af de midterfelt på fire hold i Superligaen, der har 29 point. Det er dog sikkert, at minimum én af klubberne tager et hop opad i tabellen efter mandagskampen, hvor de to jyske mandskaber tørner sammen i Aarhus.

Selvom begge klubber har en resultatstatistik på 8-5-9 i denne sæson, så stiller gæsterne EfB op som klare favoritter - dels fordi holdet er ubesejret i foråret, dels fordi hjemmeholdet er hårdt ramt af skader og karantæner. 0-0-resultatet mod Brøndby sidste weekend var således vestjydernes første pointtab i år.

Aarhusianerne kunne dog sætte tre vigtige point ind på kontoen med en 3-1-sejr i Randers, hvor De Hvide ellers måtte spille med 10 mand i størstedelen af kampen, efter at den hårde midterforsvarer Anders Kure blev udvist. 

"Vi skal være kloge, ligesom vi var mod Randers. Vi skal stå godt defensivt, og vi skal lukke ned for deres kontramaskine", siger AGF-angriber Jesper Lange til klubbens hjemmeside.

Mens de færreste tror, at EfB bliver en del af nedrykningsstriden i år, er det sværere at forudse AGF's skæbne. Klubben fra Aarhus har været elendige på eget græs, hvor det er blevet til fem nederlag i 10 kampe og et pointsnit på lige over ét. Når det er sagt, er der heller ingen grund til at falde i svime over EfB's udebanestatistik, der fortæller os om seks nederlag ud af 10 og et pointsnit på nøjagtig ét.

Selvom det virker noget nær umuligt at forudsige resultaterne i Superligaen i øjeblikket, må vi sige, at EfB er fortjent favorit mod et hjemmehold, der stadig leder efter sin egne ben. Europa League gav vestjyderne et stort boost, og den bølge tror vi, gæsterne rider videre på mandag aften anført af de skarpe Ankersen-brødre og den farlige offensive duo Pusic-Bakenga.

Sidst klubberne mødtes i Aarhus, vandt EfB 1-0, og det kunne meget vel også blive resultatet af dette opgør. 1-0 til udeholdet giver odds 8.50.

AGF er uden den skadede trio Steffen Rasmussen, Adam Eckersley og Dominic Oduro, mens gæsterne fra Esbjerg må klare sig uden Emil Lyng, Mohammed Fellah, Jens Berthel Askou og Frederik Rønnow.

Hjemmeholdet er tilmed hårdt ramt af karantæner og må således undvære Anders Kure, Danny Olsen og David Devdariani.

Spilforslag:
Sats på, at EfB vinder til odds 1.90