Superligaen: Optakt til den tidlige søndagskamp Randers FC-Silkeborg IF


Randers FC 1.95 Uafgjort 3.45 Silkeborg IF 3.70 (Kickoff søndag kl. 14:00)
 

Søndagens hjemmehold, Randers FC, er begyndt året, som man sluttede det gamle - med at vinde. Seks point efter to kampe og en målscore på 4-0. Colin Todds mandskab ligger nummer tre i tabellen og er ligeledes nummer tre, når det kommer til hjemmebanestatistik. Hestene har hjemme i egen fold vundet syv ud af 11 kampe og har et gennemsnit på to point per hjemmekamp.

Historisk set er søndagens modstander fra Silkeborg lidt af en lækkerbisken for RFC. Blot to gange i 14 indbyrdes opgør er det endt med en SIF-sejr. RFC har vundet seks gange. Vi skal helt tilbage til 2009 for at finde den seneste SIF-sejr. De seneste tre gange, holdene har mødt hinanden, er kampen blevet spillet i Silkeborg og her er det blevet til to udesejre og én uafgjort. Sidst kampen blev spillet i Randers, var i november 2010, og her blev gæsterne sendt hjem med en sæk på 0-4.

Generelt bliver der scoret en hel del mål i kampene mellem de to jyske mandskaber. Hele 40 af slagsen er det blevet til i de 14 indbyrdes opgør - et gennemsnit på lige under tre mål per kamp. Over 2.5 mål søndag giver odds 1.90.

Silkeborg har samlet 14 point i sæsonens 12 udekampe, hvilket ikke er dårligt for et bundhold. Det er dog problematisk for silkeborgenserne, at deres defensiv har lukket hele 29 mål ind i disse kampe, hvilket er dårligst af alle holdene i Superligaen. I det hele taget kniber det med at holde modstanderne fra fadet for de rødklædte. Over to mål i gennemsnit lukker bundholdet ind per kamp.

29 scorede mål fra Randers' side er ikke imponerende, og holdet er da også det eneste mandskab i top-6 med en negativ målscore. Dermed må man konstatere, at de lyseblå har fordelt målene ganske hensigtsmæssigt, og 2-0-sejren ude over Brøndby i forårspremieren var da også blot anden gang i sæsonen, at holdet vandt med en margin på mere end ét mål.

Med tanke på de to holds form og placeringerne (nummer tre mod nummer 11), så er odds 1.95 på hjemmesejren ganske fornuftig. Det er relativt nyt for Randers at være favoritter i mange kampe i Superligaen, men det skal man kunne klare som tophold, og træner Colin Todd har vist sig at være lidt af en mester til at motivere oprykkerholdets spillere.

Værterne har fortsat Remco van der Schaaf, Lasse Rise og Anders Egholm på skadeslisten. Silkeborg må undvære Dennis Flinta, der er i karantæne, samt de skadede Thorbjørn Holst, Simon Jakobsen og Josep Solic. 

Spilforslag:
Sats på, at Randers FC vinder til odds 1.95
 

Klik her for at spille på kampen mellem RFC og SIF hos Unibet.