Tag den, Felix! Her har du top-11 inden for ekstremsport



Den østrigske stuntman Felix Baumgartner fik hele verdens opmærksomhed med sit hop fra 39 kilometers højde.

Et spring fra højderne er dog ikke noget helt nyt for den modige mand. Han er tidligere sprunget fra Kristus-statuen i Rio de Janeiro.

Så for at fejre Felix' rekordbrydende hop giver vi jer her 11 andre eksempler på ekstreme sportsudfoldelser.*

*Prøv ikke under nogen omstændigheder dette derhjemme. Med mindre du er tosset selvfølgelig.


11. Vulkansurfing

Også kendt som vulkan-boarding. Dette er sporten for folk, der synes, at normale bølger er for kolde og kedelige.

Tusindvis af rejsende sætter kurs mod foden af Nicaraguas Cerro Negro hvert år iført beskyttende dragter, knæbeskyttere og hjelme, og de kan nå en fart på over 80 km/t.


10. Togsurfing

Uden tvivl en af de farligste ekstremsportsgrene (en del mennesker bliver dræbt og kvæstede hvert år), og i realiteten er det ulovligt.

For ikke at tale om direkte idiotisk.

Ideen er, at man hopper op på passagertog og står på dem så længe som muligt. Det er først og fremmest populært i Tyskland og Sydafrika.


9. Krokodille-bungee

Som normal bungeejumping - bare over vand, der er fyldt med krokodiller.

Og det er ikke bare sjov og spas denne australske kvindes line gik i stykker, og hun landede på hovedet i krokodillevandet.


8. Klippespring

Du ser altid børn gøre dette på luksuriøse steder i film, men klippespring er også en akrobatisk ekstremsport.

Det er en fordel, hvis udøverne ikke rammer direkte ned i klipperne i vandet med hovedet først.

7. Dans på slap line

Ligesom linedans - bare på en slap line

Rekorden for den højeste gang på slap line blev præsteret af Christian Schou den 3. august 2006 i Kjerag i Norge 1.000 meter oppe i luften. Modigt!


6. Ildfodbold

Dette er en sport for de hårdhudede. I bogstaveligste forstand.

Studerende i Indonesien spiller spillet for at fejre deres fødselsdage. På den måde sparer man jo også lysene.

De dækker en kokosnød med benzin, stikker ild til den og spiller en rask lille fodboldkamp. Vanvittigt!


5. Elefantpolo

Som normal polo. Bare på elefanter.

Sporten dyrkes primært i Indien og har sit eget forbund (The World Elephant Polo Association), og der finder ofte turneringer sted.

Advarsel: I 2007 gik en elefant amok under et spil, sårede to og smadrede det spanske holds minibus.


4. Freestyle med kunstige ben

Denne sport er også kendt som powerblocking. En slags parkour, men med lange metalben spændt til benene.

Stylterne giver deltagerne mulighed for at hoppe højere, så de kan hoppe over ting og sager på gader og stræder.

Tjek flere eksempler ud her.


3. Undervandshockey

Navnet siger det hele: Som almindelig hockey - bare under vandet.

Spillet blev opfundet i Storbritannien i 1950'erne som en måde, hockeyspillerne kunne holde sig i form i løbet af vinteren.

Sporten er blevet så populær, at man i enkelte lande har lavet egne hold og turneringer.


2. Skakboksning

Troede du, at boksere var store, dumme og primitive? Så tager du fejl.

Skakboksning kombinerer boksningens åbenlyse kraft med hjernegymnastikken fra skak.

Deltagerne spiller 12 runder (seks runder med henholdsvis boksning og derefter skak) for at finde vinderen.


1. Ekstremstrygning

Her har du så vores favorit. Fantastisk beskrevet som "den seneste ekstremsport, der kombinerer fornøjelsen ved ekstrem udendørs aktivitet og tilfredsstillelsen ved en nystrøget skjorte".

Sporten blev opfundet af en mand ved navn Phil Shaw fra Leicester i 1997, og siden har man set folk rette krøller ud på de mest bizarre steder: I en kano, under vandet, midt på motorvejen, midt i et faldskærmshop og masser af andre steder.