ATP i Indian Wells: Paire piller pynten af Simon


Mandagens tennisaktiviteter i Indian Wells inkluderer opgør med Rafa Nadal og Roger Federer, der begge er storfavoritter mod Leo Mayer og Ivan Dodig.

Vi står dog også over for nogle umiddelbart tætte og spændende dyster. Jeg vil i den forbindelse anbefale at satse på Benoit Paire imod landsmanden Gilles Simon, der går i gang på Stadium Court 3 i aften klokken 23 dansk tid. Det er det tredje møde mellem de to franskmænd, og selvom Paire har vundet begge de foregående, så er det mere det elendige spil fra Simon i turneringens første kamp, der får mig til at smide penge efter Paire.

Simon spillede hæsligt mod Paulo Lorenzi i det, der i det hele taget var en rædselsfuld forestilling. Han gik kun videre, fordi italieneren blev ramt af verdens største gummiarm, da han var foran 5-1 og kunne cruise sejren hjem. Verdensranglistens nummer 13 så i mine øjne ikke ud til at være i form, og han skal spille meget bedre, hvis han vil besejre Paire, der vandt en glimrende kamp uden at afgive sæt mod Philipp Kohlschreiber. Indrømmet, tyskeren spillede sin første kamp efter en skadespause, men Paire servede utroligt godt.

Den uforudsigelige og spektakulære Paire er ikke ligefrem den mest stabile figur at satse på, men jeg vil vurdere, at han er lille favorit i dette opgør, hvorfor odds 2.06 er værd at gå efter.
 

Eds sikre spil: Sats på, at Paire slår Simon til odds 2.08