ATP-tennis: Bolelli gør livet surt for Raonic i Rom


Milos Raonic 1.27 Simone Bolelli 3.65 (kampstart tirsdag 19:35)

Det er en meget interessant kamp, der runder dagen af i form af en dyst mellem den storservende canadier og den talentfulde, men også temperamentsfulde italiener. Umiddelbart favoriserer forholdene hjemmebanespilleren Bolelli.

Bolelli har døjet en del med skader de senere år, og det er første gang siden 2011, han er med i hovedturneringen i Foro Italico i Rom.

Det var kun med nød og næppe, han besejrede landsmanden Stefano Travaglia mandag i første runde i tiebreak i sidste sæt, men hans formkurve er opadgående, hvilket han viste, da han vandt Challenger-turneringen i Tunis for et par uger siden og Vercelli Challenger ugen forinden.

Hans selvtillid bør således være høj, og han har meget mere erfaring med at spille på grus, når underlaget bliver lidt tungere, selvom Milos spillede en del på rødt grus som ungdomsspiller.

De tunge spilbetingelser kan gøre Raonic en smule mere sårbar tirsdag aften, og selvom jeg tror, han vinder, så kan jeg ikke forestille mig, at det bliver nemt for favoritten, der vil få svært ved at bryde Bolellis hårde serv.

Bolelli har ikke en god historik mod de store servere, og det er det, der skræmmer mig fra at spille på sejr til italieneren, men med et sæthandicap på +1.5 til odds 2.10 ser det godt ud.

Foran hjemmepublikummet kan vi godt tillade os at forvente en god præstation fra Bolelli, og Milos' odds er meget lavt i en turnering, hvor han aldrig har vundet en eneste kamp eller så meget som et sæt i de tre opgør, han har deltaget i.

Spilforslag:
Sats på, at Bolelli med sæthandicap +1.5 besejrer Raonic til odds 2.10