ATP-tennis: Fish markerer comeback med sejr i Atlanta


Tirsdag byder på et travlt program i alle tre ATP 250-turneringer, og vi begynder tidligt i Gstaad.

Mine spilforslag var meget op og ned mandag, da vi fik en god start på handicap takket være Jan Hernych, før en frygtelig præstation af Dmitry Tursunov kostede et uheldigt nederlag mod Thiemo de Bakker i Atlanta.

Tursunov var ude af stand til at kontrollere sin forhånd og lavede fejl på fejl mod De Bakker, der fik gummiarm til sidst, men Tursunov kunne ikke holde bolden inden for linjerne. Matosevic havde kampen mod elendige Ryan Harrison i sin hule hånd, men sjuskede og tillod amerikaneren at tage det tredje sæt.

I Gstaad er jeg fristet af på handicap at satse på, at Daniel Gimeno Traver slår Kenny De Schepper, at Guillermo Garcia Lopez slår Adrian Ungur, og at Victor Hanescu får skovlen under Dustin Brown. Især den sidste kamp har jeg fæstnet mit blik på.

Brown smagte berømmelsens sødme ved Wimbledon, men tabte klart til britiske Alex Ward i Stuttgart for to uger siden, før han ikke klarede kvalen til Hamburg i sidste uge. Jeg kan ikke forestille mig, at han er stabil nok til at komme forbi Hanescu tirsdag.

Rumæneren har tidligere vundet turneringen, og selvom Brown gjorde det godt sidste år, hvor han nåede til ottendedelsfinalen som kvalifikationsspiller, så var han heldig i adskillige tiebreaks i sidste sæt, og Hanescu, der nåede til semifinalerne i Stuttgart, bør være tilfreds med lodtrækningen. Jeg satser på sejr til Victor på partihandicap -2.5 til odds 1.68.

Den vel nok mest interessante kamp i Umag tirsdag er dysten mellem det tjekkiske vidunderbarn Jiri Vesely og østrigske Andreas Haider Maurer. Det opgør finder sted omkring klokken halv fem.

Vesely har forbedret sig ganske meget på det røde grus i Challenger-sammenhæng i år, og mange dygtige eksperter ser ham som en potentiel stjerne. Dette er utvivlsomt en kamp, den 20-årige spiller kan vinde mod den begrænsede Haider Maurer, som Vesely slog i kvartfinalen i Ostrava Challenger i maj.

Jeg er ikke sikker på, at jeg bryder mig om at smide penge på Horacio Zeballos mod den ukendte Borna Coric til odds 1.20 eller på Tommy Robredo til odds 1.35 mod Jan Hajek. Coric er en 16-årig kroat, som jeg aldrig har set spille, men Zeballos er inde i en skidt periode, der har varet et stykke tid nu, og det ligner lidt en "bananskræl" for favoritten. Robredo har været skidt kørende siden Wimbledon, og Hajek vil udnytte enhver fysisk skavank, som Tommy måtte rende rundt med.

I Atlanta får Mardy Fish et længe ventet comeback efter sine hjerteproblemer og efterfølgende mentale udfordringer, og han så godt ud under træning mandag, hvor han slog Lleyton Hewitt i et sæt.

Fish står over for en tricky modstander omkring klokken ét i nat dansk tid i form af den amerikanske slider Michael Russell, der tropper op med sin sædvanlige kombination af hæslig undertrøje og hårdfør fighterattitude. Mardy vil normalt ligge væsentlig lavere end odds 1.83, og hvis han er fit og parat, så er der tale om god spilværdi.

Det er også en god idé at tage en chance og satse på, at Ricardas Berankis er tilbage i form til omkring odds 1.62 mod den middelmådige og skadesplagede tysker Mishca Zverev klokken lidt over otte tirsdag aften.

Berankis har ikke været godt spillende på det seneste, men grus og græs er ikke ligefrem hans foretrukne underlag, hvorimod nordamerikanske hardcourts mere er hans kop te. Det samme kan man ikke sige om Zverev, der kun har vundet to kampe på hardcourt på tourniveau siden begyndelsen af 2011-sæsonen. Begge sejre kom i Indian Wells, hvor banerne er langsommere end her, og Berankis, der har trænet hårdt op til hardcourt-sæsonen, bør vinde opgøret.
 

Tirsdagens spilforslag:
Sats på, at Hanescu med partihandicap -2.5 slår Brown til odds 1.68
Sats på, at Vesely slår Haider Maurer til odds 1.48
Sats på, at Fish slår Russell til odds 1.83
Sats på, at Berankis slår Zverev til odds 1.68


Klik her for at spille på ATP-tennis hos Unibet