ATP-tennis i Shanghai: Seppi snupper sejren mod falmende Fed


Vejret skulle blive bedre i Shanghai onsdag, hvilket kommer belejligt efter en farceagtig dag på Qi Zhong Tennis Centre tirsdag.

Kampe blev planlagt, udskudt og derefter flyttet tilbage til den oprindelige bane, før de til sidst blev placeret på de indendørs træningsbaner, hvilket gjorde det umuligt at analysere kampene på grund af de helt anderledes forhold.

Træningsbanerne under tag er meget hurtige her - især sammenlignet med Stadium Courts udendørsbaner. Betterne skal dermed gætte sig til, på hvilket underlag kampene fremover skal spilles. Den gode nyhed er, at vejret skulle holde sig tørt resten af ugen, så forhåbentlig bliver kampene spillet på de baner, de oprindeligt skulle spilles på.
 

Roger Federer - Andreas Seppi (Onsdag 12:05)

Dette opgør bør blive spillet på Stadium Court og muligvis endda med taget rullet fra, og det er 10. gang, de to spillere mødes.

Seppi har utvivlsomt større chance for at triumfere, end han har haft i nogle af de ni tidligere kampe, som Federer har vundet, og han begyndte ugen i Shanghai med en nemmere sejr end forventet over Lleyton Hewitt tirsdag.

Det er vanskeligt at bedømme værdien af den sejr, eftersom Hewitt var elendig og knap nok kunne få en serv over nettet, men Seppi vil være inspireret af Federers seneste kamp, hvor Tommy Robredo vandt over Fed i New York efter 10 nederlag i træk mod schweizeren.

Det er meget at kræve af Federer at skulle komme tilbage til Tour'en efter en pause på seks uger og vinde komfortabelt mod en dygtig modstander som Seppi, så jeg er fristet af italienerens chancer på partihandicap +4.5 til odds 1.80.

Forholdene vil passe Federer, men han er ikke den spiller, han engang var, og Seppi har allerede vist, at han kan spille her. Federer anno 2013 kan ikke retfærdiggøre odds som 1.16, og man bliver nødt til at spille imod ham, efter at han ikke har spillet singlekampe siden US Open.


Spilforslag:
Sats på, at Seppi med partihandicap +4.5 slår Federer til odds 1.80


Klik her for at spille på ATP-tennis hos Unibet