ATP-tennis: Unge Edmund kan presse De Schepper


ATP-Tour'en møder sin WTA-pendant i denne uge i forbindelse med to ATP 250-events på græs i Eastbourne, Aegon International, og i Rosmalen, Topshelf Open (interessant navn til en tennisturnering).

Der er seks herrekampe hvert sted mandag, og de i alt 12 opgør begynder ved 11-tiden i Rosmalen.

Forholdene byder generelt på en hel del vind i Eastbourne og en ret langsom overflade i Rosmalen, hvilket er værd at notere sig forud for kampene. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er dagens program ikke det mest spændende, jeg har set, men der er da et par gode spilmuligheder.

Kyle Edmund ligner en spiller med en lys fremtid, og han kunne meget vel være værd at satse på i sin blot anden kamp på touren mod den relativt middelmådige Kenny de Schepper omkring middagstid i Eastbourne.

Doublemesteren fra French Opens juniorturnering testede Grega Zemlja på Queen's Clubs græs i sidste uge, og med partihandicap +3.5 mod De Schepper, der ikke er ret meget mere end en serv, er det en fin idé at satse på det unge talent til odds 2.05.

Albert Ramos har aldrig vundet en kamp på græs, men den tidligere Queen's-finalist James Blake har ikke vundet en græskamp i en hovedturnering siden dén finale i 2009, så jeg er ikke sikker på, at det er en kamp, jeg vil røre ved på trods af, at jeg er fristet af at satse på Blake.

Én anden ting, jeg er fristet af, er at satse på Alexandr Dolgopolov i blæsten, men hans form er ikke imponerende på græs, og en kamp mellem ham og Fernando Verdasco er trods alt ikke umiddelbart noget, jeg har tænkt mig at kaste penge efter.

Andreas Seppi har en flot statistik på anlægget her, men han er inde i en elendig periode og er umulig at satse på, selv mod en uerfaren spiller som Guillaume Rufin. Fabio Fognini er vanskelig at forudse på græs, og hans kamp mod Grega Zemlja kan gå begge veje.

Jeg tror på Ryan Harrison til odds 1.72 mod Paul-Henri Mathieu i deres kamp klokken cirka 14.30 i Eastbourne.

Amerikaneren skal forsvare semifinalepoint fra sidste år. Han skal i det hele taget have nogle gode uger på græsset, da han også endte i semifinalen i Newport sidste år - hvis han fejler, dumper han bare endnu længere ned på verdensranglisten.

Harrison spiller normalt godt på græs, mens Mathieu ikke har vundet en kamp på græs i en hovedturnering siden 2010. Han har desuden fortsat problemer at slås med uden for banen, hvilket har sat sig sine spor på spillet i et stykke tid nu.

Den unge amerikaner har kvalificeret sig til turneringen uden at tabe et sæt, og han bør være i stand til at revanchere sit nederlag til Mathieu på grus i Nice sidste måned på græsunderlaget, der passer ham meget bedre.
 

Mandagens spilforslag:
Sats på, at Edmund med partihandicap +3.5 slår De Schepper til odds 2.05
Sats på, at Harrison besejrer Mathieu til odds 1.72
 

Følg Sean Calverts daglige tennistips her på bloggen