French Open: Nadal smadrer Ferrer i byernes by


Semifinalerne i herrernes turnering i French Open gik, som jeg havde forventet, hvilket resulterer i en spansk finale mellem Rafa Nadal og David Ferrer søndag eftermiddag.

To af mine tre spilforslag i fredagens semifinaler gik hjem, da vi fik en lang kamp mellem Nadal og Djokovic, mens Ferrers komfortable sejr over Jo-Wilfried Tsonga også sikrede mig gevinst. Mit tredje spil blev ramt af uheld, da Nadal og Djoko endte i tiebreak i senest mulige øjeblik af kampen.

Dermed er der dækket op til en kamp på Philippe Chatrier mellem to Davis Cup-holdkammerater lidt over 15 søndag eftermiddag. Det er 24. gang, at de to spaniere står over for hinanden - og 18. gang på grus. Rafa fører 19-4 i den samlede statistik og 16-1 på det røde underlag.

Kampene i denne sæson mellem de to har varieret; Rafa vandt sikkert i de tidlige faser af sit comeback i finalen i Acapulco, og da Ferrer havde en god chance for at slå Nadal hjemme i Madrid i kvartfinalen, fik outsideren gummiarm. Senest fik vi en ret tæt kvartfinale i Rom, og man derfor sige, at Ferrer har haft relativt fin succes mod sin landsmand i denne sæson.

Rafa havde med afstand den sværeste semifinale med sin maratonkamp mod Djokovic, der endte 9-7 i femte sæt, men enhver der satser på, at Nadal må være tappet for kræfter, vil sandsynligvis blive skuffet. Adskillige gange har vi set den forsvarende mester rejse sig efter den slags kampe og være frisk som en havørn ved den efterfølgende opgave. Han vil være klar på trods af forlydender om knæproblemer.

Hvis vi i kampen mod Novak så en Nadal, der havde problemer med knæet, så prøv at forestille dig, hvad han kan gøre mod Ferrer, hvis han har en "god knædag" søndag. Læg dertil de nerver, som Ferrer nok vil blive ramt af i sin Grand Slam-finaledebut, og jeg har svært ved at se en lige kamp.

Ferrer kan snuppe et sæt, men så heller ikke mere, og jeg tvivler på, at han overhovedet kommer så langt søndag mod en tændt Rafa, der vil være boostet af sin episke sejr over verdens nummer ét. For mig handler bettingmulighederne om, hvor meget Rafa vil vinde med.

Spillet på under 35.5 partier ligner et godt sats til 1.82, og jeg er også fristet af spillet på Nadal minus 8.5 partier til omkring odds 2.60.

Hvis Ferrer vinder et sæt, vil det højest være med et par partier, og når først Rafa får styr på sagerne, har han for vane at sætte sig tungt på Ferrer. 6-2 eller 6-1 er sandsynlige sætresultater, og der er en god chance for, at handicapspillet på Nadal vil gå hjem.
 

Søndagens spilforslag: Sats på, at Nadal med partihandicap -8.5 slår Ferrer til odds 2.60


Klik her for at spille på French Open-finalen hos Unibet