Tennis: Mandagstip til Tokyo og Beijing



Dag 2 i turneringerne i Japan og Kina byder på en hel del superstjerner inklusiv Andy Murray, der optræder for første gang siden triumfen i US Open. Murray kommer dog ikke til at møde den planlagte modstander Gael Monfils, der har trukket sig fra turneringen på grund af den knæskade, der har generet ham i år.

Monfils så lidende ud, da han kun kunne yde minimal modstand mod Gilles Simon i Bangkok sidste uge, og de umiddelbare bekymringer over, at knæproblemerne var vendt tilbage, viste sig at holde vand. I skrivende stund ser det ud til at Murray kommer op imod "lucky loser" Ivo Karlovic i stedet for Monfils i Tokyo.

Kampe, der forhåbentlig vil blive spillet i Tokyo tirsdag, inkluderer det japanske derby mellem Kei Nishikori og Go Soeda samt kampene Milos Raonic-Radek Stepanek og Dmitry Tursunov-Bernard Tomic.

Nishikoris opgør mod Soeda kunne potentielt have været en mulig bananskræl for Japans bedste spiller, efter selvsamme Soeda tæskede ham uden at afgive sæt for et måneder siden, men Soeda har aldrig vundet en kamp i Tokyo og har en 0-7-statistik i turneringen.

Blandt de andre japanske spillere, der skal i aktion tirsdag, er Tatsuma Ito, som har chancer mod Nico Almagro, og Yuichi Sugita.

Sugita kan man ikke afvise til et godt odds mod Jeremy Chardy. Franskmanden er ikke vant til at spille i Kina og Japan. Han har kun spillet de to turneringer én gang hver i sin karriere og har kun vundet en enkelt kamp. Hvis ikke Sugita havde trukket sig med ankelproblemer i Bangkok i sidste uge, så ville han være et åbenlyst spilleobjekt i dag. Det kan selvfølgelig være, at han blot traf en forholdsregel, da han trak sig, så hvis du overvejer at gå efter en stor gevinst i dag, så kan Sugita-sejren til 3.80 være en idé.

Et mere solidt væddemål - hvis man nogensinde kan sige det i forhold til Bernard Tomic - er at satse på australieren til odds 1.50 mod russeren Dmitry Tursunov. Tomic viste i glimt sine fantastiske evner sidste uge, og hvis han viser noget lignende i denne kamp, vinder han sikkert over Tursunov. Selvom han har været i god form i Challenger-regi på det senest, er det ikke meget, russeren har vist på tour-niveau i et stykke tid.

Den hårdtslående russer har tabt sine seneste ni kampe mod top-50-modstandere, og selvom han har spillet ok i kvalifikationen til Tokyo, kan jeg ikke se, at en fokuseret Tomic kan tabe kampen.

Ovre i Beijing træder Novak Djokovic, Jo-Wilfried Tsonga og David Ferrer alle ind på scenen i dag, men dagens herrekamp finder sted på The Lotus Court, hvor Tommy Haas møder Mikhail Youzhny. Slaget mellem de to énhåndsbaghænder burde blive kræs for kendere, der kan nyde massevis af smukt slåede vindere, men ud fra et spillesynspunkt forventer jeg en tæt dyst.

Haas spiller sin første kamp siden US Open, hvilket betyder, at han vil være en smule rusten. Efter en meget travl sommer med kampe, der igen skal skaffe ham en plads i top-25, er jeg i tvivl om, hvor meget mere der er tilbage i hans 34-årige ben på nuværende tidspunkt i sæsonen.

Tyskeren har blot spillet to turneringskampe i Kina i sin karriere, og han trak sig fra den ene. Så jeg er en smule skeptisk over for hans engagement så sent på året. Han fører dog indbyrdes 3-2 mod Youzhny, men de har ikke mødt hinanden siden 2008, og siden dengang er der sket meget med de to spillere.

Youzhny blev sidst set, da han på en eller anden måde formåede at smide sejren væk mod Martin Klizan i Skt. Petersborg, men han har en bedre statistik i Fjernøsten, hvor han har været i finalen i Tokyo. Jeg mener, at værdien ligger hos Youzhny til odds 2.25, men jeg stoler ikke på, at han kan gøre arbejdet færdigt. Mit bedste forslag er at spille på over 22.5 partier.

Bedste spil:
Sats på, at Tomic besejrer Tursunov til odds 1.50
Sats på over 22.5 partier i kampen Haas-Youzhny til 1.87