Tennis: Moskva, Stockholm og Wien - Onsdagstip



Jeg ramte to ud af tre tirsdag på en dag med chok og overraskelser i Stockholm, Wien og Moskva.

På papiret kom det største chok i form af Gael Monfils, der tabte til verdens nummer 438, Patrik Rosenholm - en fyr der spillede sin første kamp nogensinde i hovedturneringen på tourniveau. Monfils' vedvarende knæproblemer bidrog uden tvivl til hans nederlag, og nu venter der franskmanden en uvis fremtid med mulig operation efter endnu et mislykket comeback.

På en dårlig dag for Frankrig tabte Benoit Paire ligeledes som favorit til Paolo Lorenzi, mens Carlos Berlocq vandt sin første indendørs hardcourtkamp på ATP-Touren. Sidstnævnte kamp kostede mig et af spillene, da Andrey Kuznetsov tabte til argentineren, selvom han vandt det første sæt og i det hele taget de fleste point i kampen. Men både Marius Copil og specialspillet på antal partier i Vasek Pospisil vs. Andreas Haider-Maurer gik hjem.

Nu går vi videre til onsdagsspillene, og i Moskva har jeg fidus til Flavio Cipolla i kampen mod Teimuraz Gabashvili. Sidstnævnte har blot vundet én kamp på tourniveau i sæsonen, og det var mod verdens nummer 934, Nikolai Fidirko i Skt. Petersborg. Gabashvili er faldet ned som nummer 163 i verden fra en plads sidste forår som nummer 85, og han har heller ikke gjort det store indtryk i Challengers for nylig. Dermed er der grund til at satse på den lille italiener Cipolla til odds 1.82.

Flavio er generelt ikke en spiller, man har lyst til at satse arvesølvet på, men han har slået dagens modstander i begge deres indbyrdes kampe i karrieren, og han har vundet nogle glimrende sejre indendørs på det seneste mod Bernard Tomic og Andreas Seppi. Han burde være for stabilt spillende for russeren i dag, og når Carlos Berlocq vinder kampe i Moskva, så må underlaget og de generelle betingelser have medvirket til, at spillet er rimelig langsomt, hvilket vil hjælpe Cipolla.

I Wien ser banerne ud til at være en smule på den hurtige side, så med dette in mente tror jeg, det vil være en god idé at satse på kampen mellem Fabio Fognini og Donald Young, hvor sidstnævnte har en rimelig chance til odds 2.52. Fognini drog fordel af de utroligt langsomme indendørs hardcourtbaner, da han spillede sig i finalen i Skt. Petersborg, men forholdene i Østrig er meget hurtigere, og det vil give Young en fordel.

Man må aldrig være for sikker på Young med tanke på hans seneste år, men han kan umuligt synke lavere, og han vil gå efter at afslutte sæsonen på en ordentlig måde. Young har helt sikkert haft en bedre indendørs karriere end Fognini, der før sin gode præstation i Skt. Petersborg aldrig var kommet videre end anden runde i en indendørs hardcourtturnering. Det er et godt bevis på, hvor langsomme banerne er blevet hen imod afslutningen af touren.

Siden han nåede finalen i Skt. Petersborg, har Fognini ikke vundet et sæt efter klare nederlag til Martin Klizan i finalen og efterfølgende til Florian Mayer og Marco Baghdatis på udendørs hardcourt. Italieneren og amerikaneren mødes for første gang på touren, så vi kan ikke holde os til indbyrdes statistik, men jeg vil ikke satse på Fognini til 1.50 under disse forhold og omstændigheder.

En spiller, der dog er værd at satse på inden for den type odds, er Edouard Roger-Vasselin, som står over for den 22-årige russer Evgeny Donskoy i Moskva. Donskoy har mildt sagt endnu ikke været glad for at spille med i turneringen i hjembyen, hvor det er blevet til nul sejre i fem kampe. Han har stadig sit første vundne sæt til gode.

Han er også blevet slået i alle tre kampe på tourniveau i år, og man skal helt tilbage til Skt. Petersborg i 2010 for at finde hans seneste sejr på tourniveau, som kom mod Andrey Kuznetsov. Jeg regner med, at Roger-Vasselin er klog nok til at se, at han er på nippet til at komme ind i hovedturneringen i Australian Open, og et par ranglistepoint yderligere vil betyde en god udbetaling takket være den øgede præmiepulje i Melbourne næste år. Han skal ganske enkelt slå en spiller som Donskoy.

Inden for dagens større spil har Copil en vis chance under de givne forhold mod Nico Almagro til odds 3.80, mens Rosenholm skal forsøge at ride videre på bølgen mod Mikhail Youzhny i aften. Han har odds 9.00 på at slå russeren, og det er helt sikkert for stor en mundfuld for ham.

Bedste spil:
Sats på, at Cipolla slår Gabashvili til 1.82
Sats på, at Young slår Fognini til 2.52
Sats på, at Roger-Vasselin slår Donskoy at 1.53