Blissful Thinking: Tennissporten er ikke så pletfri som den giver udtryk for at være


Der var dømt chokerende nyt i sidste uge, da en professionel tennisspiller fra Luxembourg blev anholdt for at have smuglet kokain. Det viser sig, at 29-årige Claudine Schaul risikerer 20 måneder bag tremmer. I midten af november falder dommen.

Hendes fald fra tinderne har været langt. Især når man tænker på, at hun tilbage i 2004 var blandt verdens 50 bedste spillere og blev valgt som sit lands fanebærer ved OL i Athen. Hvad kunne få hende til at kaste sig ud i at smugle hårde stoffer?

Tilsyneladende lånte hun sin bil ud til sin ekskæreste, så han kunne afhente og levere stofferne. "Jeg var meget naiv dengang", sagde hun i retten.

Af en eller anden grund er tennissporten i besiddelse af et pletfrit image. Måske skyldes det sportens rødder i fashionable medlemsklubber.

Der er ingen tvivl om, at hvis du besøger de mest berømte tennisanlæg i verden - The All England Club - så er lovbrud det sidste, du tænker på. Hvis der er tale om noget, så er det bedsteborgerlig konformitet.

Men sådan er det med bedsteborgelig konformitet: Det er kun et dække. Krads i overfladen, og før du ved af det, afsløres et uretoucheret billede af menneskeheden og alle dens dårskab.

Schaul er på ingen måder den første tennisspiller, der har følt lovens lange arm på sin skulder, og hun bliver heller ikke den sidste.

Den måske mest famøse forbryder i de seneste år var den amerikanske spiller Jennifer Capriati. Efter en lovende karriere som teenager i tennissporten, hvor hun blandt andet nåede semifinalerne i Wimbledon og US Open, røg hun pludselig af sporet. I de tidlige 90'ere blev hun anholdt for butikstyveri og for at være i besiddelse af hash.

En anden stor amerikansk spiller, Roscoe Tanner, var ikke fremmed for myndighederne. Han gjorde sig skyldig i en håndfuld forseelser inklusiv manglende betaling af børnebidrag, checkforfalskning og brud på sin prøveløsladelse. Han blev endda sat i spjældet.

Skru tiden en håndfuld årtier tilbage til en tid, hvor samfundet ikke var så liberalt, og så vil du finde adskillige tennisspillere, der er blevet arresteret for såkaldt moralske forbrydelser. To af de mest kendte var amerikanske Bill Tilden (vinder af 10 Grand Slams) og tyske Gottfried Von Cramm (vinder af to Grand Slams).

Den førstnævnte røg i fængsel i 1940'erne for at have forsøgt at have sex med en mindreårig fyr. Sidstnævnte, der gjorde nazisterne i sit hjemland vrede ved at nægte at støtte deres regime, blev fængslet i 1938 efter at have indrømmet et tidligere homoseksuelt forhold.

Men den største af alle kriminelle tennisspillere må være Wimbledon-finalist fra 1879, irske Vere St. Leger Goold (alene hans navn var lidt af en forbrydelse).

28 år efter succesen ved The All England Club var hans liv præget af druk, stoffer og gambling, og her blev han arresteret med sin kone, efter at en ansat ved togstationen i Marseille havde opdaget blod og en fæl stank, der kom fra parrets rejsekuffert.

Da politiet åbnede bagagen, blev de chokeret over at finde en kvindekrop, der manglede hovedet og det nederste af benene. Indvoldene var også blevet fjernet - angiveligt for at undgå forrådnelse.

I en anden taske fandt politiet det forsvundne hoved og benene.

Det viste sig, at Goold-parret havde slået kvinden ihjel på grund af et skænderi om gæld. Goold blev idømt livsvarigt fængsel på den berygtede Devil's Island i Fransk Guyana. Han begik selvmord kort efter sin ankomst til fængslet. Hans kone døde af tyfus i fængslet i Montpellier.

Pludselig forekommer en smule kokainsmugling i Luxembourg ikke så slemt.