French Open: Bagnis tager åbningssættet mod uforudsigelige Gulbis


Anden runde er på programmet i Paris onsdag, når French Open fortsætter.

Det var endnu en fugtig dag i det franske tirsdag, hvor vi skal være glade for at være sluppet nogenlunde uskadt fra et par besynderlige kampe, der efterlod det ene af mine to spilforslag med gevinst.

Simone Bolelli cruisede forbi sin handicapgrænse i sin sejr over tre sæt, hvilket sikrede dagens første spilforslag, men derefter skulle vi blive vidner til endnu en skuffende indsats fra Bernard Tomic, der virkede fuldstændig ligeglad i sin kamp mod Richard Gasquet.

Det var ikke ligefrem chokerende, men stadig skuffende af australieren, der efterfølgende dukkede op til pressekonferencen iført en chokerende (i mere end én betydning) pink jakke og udtalte, at han "egentlig ikke rigtig kan lide turneringen", før han gik amok over et spørgsmål, der vedrørte faderens ulovligheder.

Gasquet derimod mente, at det var "mirakuløst", at han vandt kampen. Hans definition af mirakler tager tydeligvis ikke højde for engagementet eller manglen på samme fra en vis australiers side.

Gilles Simon - Alejandro Gonzalez (Kampstart 11:20)

Apropos mirakler så vil det være et sandt mirakel, hvis Gillou får overstået dette opgør på under 33.5 partier onsdag formiddag.

Simon kom nemt gennem første runde, men det sker sjældnere og sjældnere for ham ved French Open, og inden sejren over Ante Pavis havde han kun vundet to kampe i tre sæt, siden hans debut i Paris i 2004.

Begge de to sejre kom mod grusfjendtlige amerikanere, Rob Kendrick og Mardy Fish, og det er et stort krav at stille til franskmanden, at han skal gå ud og vifte den stædige colombianer Gonzalez væk som en flue her.

Simon har alt i alt spillet 21 kampe ved French Open og har kun vundet de allerede tre kampe i tre sæt. På trods af sin status som storfavorit i onsdagens kamp har jeg ikke meget fidus til, at han kommer nemt uden om Gonzalez.

Gonzalez spiller det meste af sin tennis på grus, og vi ved, at han er en dygtig spiller, hvilket vi så, da han tog et sæt mod Novak Djokovic på hardcourt ved Indian Wells for ikke så længe siden.

Simon bliver ofte ramt af nerver ved French Open, og han skal levere varen 100 pct., hvis han skal have kampen overstået på færre end 33.5 partier, hvilket gør odds 1.74 på over 33.5 til god spilværdi.
 

Ernests Gulbis - Facundo Bagnis (Kampstart 11:20)

Jeg vil heller ikke sætte min lid til Gulbis til det vanvittige odds 1.07 onsdag med tanke på lettens præstationer ved Grand Slams i karrieren hidtil.

Han har en god chance for at slå Facundo Bagnis, som oddssætterne formoder vil være noget nær død i benene efter sin maratondyst i første runde mod Julien Benneteau, men livet er sjældent så nemt at forudse - og da slet ikke, når Ernie er i farvandet.

Argentineren spiller sin første major og vil stadig køre på rendyrket adrenalin, hvilket gør odds 4.30 på, at han vinder et sæt mod Gulbis, der har alt presset på sine skuldre, ganske fornuftigt.

Bagnis har styrken til at spille med på disse fugtige baner, og det kan ligeså vel være Gulbis, der er træt efter den lange vej mod titlen i Nice sidste uge. Han overbeviste os ikke mod Lukasz Kubot i første runde, hvor han tabte det første sæt.

Novak Djokovic har aldrig mistet et sæt til Jeremy Chardy i de 19 kampe, de to har spillet, og kun tre gange har franskmanden presset serberen ud over 6-4 i et sæt.

Hvis betingelserne ikke var så tricky, som de er i disse dage i Paris, så ville jeg snuppe partihandicap -9.5 på Novak, men hvis Chardy nogensinde skal tage et sæt mod storfavoritten, så er det onsdag med publikum i ryggen og en tung bane under fødderne.
 

Onsdagens spilforslag:
Sats på over 33.5 partier i kampen Simon-Gonzalez til odds 1.74
Sats på, at Bagnis vinder første sæt mod Gulbis til odds 4.30