French Open: Lucic-Baroni bliver for stor en mundfuld for Riske


Der er yderligere 26 kvindekampe på programmet tirsdag ved French Open 2014, hvor der er en travl dag forude i Paris.

Den forventede regn kom mandag, men den resulterede ikke i ligeså mange forsinkelser, som man havde forudset. Der vil dog alligevel være et par mandagskampe, der skal færdigspilles tirsdag.

Én af de senere kampe, der blev færdigspillet, var mit outsiderspilforslag på Taylor Townsend, der vandt 12 af de sidste 13 partier mod Vania King og dermed sikrede os en gevinst efter en ellers meget sløv start.

Vejret ser ud til at byde på skyer tirsdag med en risiko for regn sent ud på eftermiddagen. Vi burde dermed få overstået de fleste af tirsdagens kampe.

Alison Riske 1.79 - Mirjana Lucic-Baroni 1.98 (Kampstart 11:05)

Dette ligner på forhånd en meget god mulighed for Lucic-Baroni til at gå videre til anden runde i French Open for første gang siden hendes "første karriere" i 2001.

Kroaten tabte til Jennifer Capriati dengang, og efter pausen fra tennis har hun haft nogle meget svære lodtrækninger her i Paris inklusiv førsterundekampe mod Maria Sharapova, Sveta Kuznetsova og Varvara Lepchenko de senere år.

Sammenlignet med de navne får hun det meget nemmere mod amerikanske Riske, der aldrig har vundet en kamp ved French Open, og som generelt er helt væk på gruset.

Lucic-Baroni gjorde det godt i Strasbourg, hvor hun som kvalfikationsspiller kom til ottendedelsfinalerne med sejre over Bojana Jovanovski og Jie Zheng, før hun tabte til den efterfølgende vinder, Monica Puig. Min største bekymring er den forbinding på låret, som hun spillede med sidste uge.

Det generede hende dog ikke, da hun vandt i sikker stil over Jovanovski, og tirsdagens opgør bør ligge perfekt til hende, da Riske vil forsøge at slå hende ud af banen, sådan som hun ofte satser på. Mirjana bør dog være en tand skrappere i netop denne disciplin.

Kroaten har vundet de to indbyrdes karrieremøder sikkert på grus og hard, men de ligger mange år tilbage. Mere relevant er det faktum, at Riske er 2-7 mod top-100-spillere på grus, og at hun allerede vil have et øje på græssæsonen, der lurer lige om hjørnet.

Det bliver med stor sikkerhed en kamp med en masse vindere og fejl, men odds 1.98 på Lucic-Baroni giver god spilværdi.

Andetsteds i kvindernes turnering har britiske Heather Watson en god chance mod Barbora Zahlavova Strycova, og hun er i storform på gruset i øjeblikket. Hendes odds er dog en kende for lavt for min smag.

Andre outsidere, der kan være i stand til at overraske tirsdag, tæller Alex Wozniak, som møder Sorana Cirstea, Shuai Peng, som jeg nævnte mandag, mod Sloane Stephens samt Caroline Garcia, som møder Ana Ivanovic.

Garcia har haft godt styr på gruset, og hvis hun er frisk efter en del kampe på det seneste, vil hun kunne teste serberen med tilskuerne i ryggen. Odds 1.98 på sæthandicap +1.5 ser fint ud, og det samme gør resultatet 2-1 i Ivanovics favør til odds 3.70.

Kvinden med størst chance for at overraske er dog Madison Keys, der har styrken til at slå igennem de tunge baner i Paris og besejre Sara Errani.

Det er altid risikofyldt at satse på Madison, der kan miste fokus, når tilskuerne giver lyd fra sig, men en 2-0-sejr til Keys til odds 6.75 er værd at overveje, da det er ganske sandsynligt, at hun vil blæse Errani ud af banen under disse spilbetingelser.

Tirsdagens spilforslag:
Sats på, at Lucic-Baroni besejrer Riske til odds 1.98