French Open: Nadal overvinder sine rygproblemer og Ferrer


De resterende to kvartfinaler i herrernes French Open 2014 spilles onsdag eftermiddag, og her skal den regerende mester i aktion på sin "hjemmebane".

Rafael Nadal er kongen af Chatrier-banen, og ligesom i sidste års finale står han over for landsmanden og Davis Cup-holdkammeraten David Ferrer. Opgøret bliver dog ikke spillet på Chatrier, men på Lenglen-banen på grund af Gael Monfils' tilstedeværelse.

Nadal-tilhængerne vil håbe på en bedre præstation, end vi så fra Tomas Berdych tirsdag, hvor tjekken spillede rædselsfuldt i et meget overraskende og yderst skuffende nederlag i tre sæt til Ernests Gulbis.

Berdych var simpelthen ikke til stede og kunne ikke true den formstærke lette. Efterfølgende sagde tjekken, at det ikke var hans "bedste dag", hvilket må siges at være lidt af en underdrivelse fra verdens sjettebedste herrespiller.

Vi starter onsdag klokken lidt over tre med Rafa vs. Ferrer:

Rafael Nadal 1.17 - David Ferrer 5.00 (Kampstart 15:05)

Hr. Nadal kan tænkes at spille et taktisk spil angående den rygskade, han angiveligt døjer med, og som han har snakket en del om efter sin sejr over Leo Mayer, men ikke nævnt efter sin ydmygelse af Dusan Lajovic.

Efter den nemme sejr over den overmatchede serber udtalte Rafa: "Jeg vil ikke tale for meget om det i dag". Det kan ret beset betyde alt, og det er måske sikrest at tro, at der ikke er meget galt med ham.

Han såi hvert fald ikke ud til at være hæmmet af sin ryg i kampen mod Lajovic, men måske kan vejret blive en faktor, hvis det fortsætter med at være så fugtigt, som udsigten siger.

Det vi ved, er, at banen vil være fugtig, eftersom det har regnet, og der er en 70 pct. risiko for mere regn onsdag. Vi ved, at Rafa ikke kan lide at spille i høj luftfugtighed, da det har indflydelse på mængden af topspin, han kan få fra underlaget.

Det er alt i alt en meget svær kamp at forudse udfaldet af, eftersom Ferrers fladere slag ikke bliver lige så ramt af det fugtige underlag, men har han styrken til at slå igennem Nadal?

Uanset hvad der sker, bliver det en hård dyst, og Ferrer har sagt, at han vil forsøge at være aggressiv med forhånden og forsøge at komme til nettet, så snart det er muligt. Det lyder som en fornuftig taktik, hvis han altså er i stand til at føre den ud i livet.

Han indrømmede også, at han var "meget nervøs" forud for sidste års finale, og at det havde indflydelse på hans præstation. Den sejr, han fik over Rafa i de tos seneste møde i Monte-Carlo, vil dog give ham et stort selvtillidsboost.

Ferrer er dog helt klar over, at Nadal bøvlede med sin form på daværende tidspunkt i sæsonen, og at han næppe vil være i stand til igen at dominere Nadal ligeså nemt. Rafa bidrog i hvert fald voldsomt til sit eget nederlag med 44 uprovokerede fejl i to sæt.

Nadal vil helt sikkert ikke spille ligeså skidt igen, men han vil ikke være tilfreds med at være flyttet ud på Lenglen-banen, mens Lamonf og Andy Murray spiller på det, spanieren anser for at være "sin" bane.

Den hurtigere Lenglen-bane vil umiddelbart passe Ferrer bedre, men regnen kan udligne den fordel, og jeg forventer, at Rafa vinder kampen, hvis han bare kommer nogenlunde tæt på sit bedste spil.

Nadal-sejr med -6.5 i partihandicap ligner det bedste spil i det, der kan blive en ret énsidet affære - afhængig af hvor meget den mystiske rygskade driller ham ... eller ikke gør det.

Under 180.5 minutters varighed er også interessant, men hvis der kommer regn, vil pointene nok blive længere. Under 0.5 tiebreak ligner også et fornuftigt spil.

De to spaniere spiller ikke mange tiebreaks mod hinanden, og det ene i Monte-Carlo var det første i 10 sæt. I alle de indbyrdes gruskampe har der været fem gange tiebreak i 46 sæt.

Kort sagt: Hvis Rafa er fit og ikke har problemer med ryggen, så bør han ikke få problemer med at dække et partihandicap på -6.5, mens der statistisk set er otte sæt til det næste tiebreak. Under 0.5 tiebreaks giver odds 1.67.

Onsdagens spilforslag:
Sats på, at Nadal med partihandicap 6.5 besejrer Ferrer til odds 1.88
Sats på under 0.5 tiebreaks til odds 1.67