US Open: Kyrgios sætter aldrende Ferrer på prøve


Verdens største tennisstjerner er i New York for at spille sæsonens sidste Grand Slam, US Open, og mandag er der 20 herrekampe på programmet på anlægget i Flushing Meadows.

Roger Federer skal i aktion klokken to i nat dansk tid mod Grega Zemlja, og her skal han forsøge at bevise, at rygterne om hans fald fra tronen er overdrevne. Schweizerens form er klart for nedadgående, men han er for stor en mundfuld for Zemlja, der ikke har spillet godt på det seneste.

Fjerdeseedede David Ferrer skal også på banen i det, der måske er den mest spændende kamp på dagen mod det store unge navn Nick Kyrgios. Australieren kan meget vel vise sig i stand til at give Ferrer kam til håret i dysten, der begynder omkring klokken 23.
 

David Ferrer - Nick Kyrgios

Spanieren har været i elendig forfatning i et stykke tid, og har ikke set godt ud siden French Open-finalen tidligere på sommeren. Hans to hardcourtkampe i USA var hæslige, og Ferrer kunne slet ikke få sit spil til at fungere og blev udspillet på den hurtige overflade. Klare nederlag til Alex Bogomolov Jr og Dmitry Tursunov er ikke gode nyheder, og han var heldig med at besejre Ryan Harrison, hvilket måske siger det hele. Fejlene har hobet sig op, hvilket slet ikke er hverdagskost for Ferrer, der som 31-årig måske er ved at løbe tør for brændstof. Kyrgios er en sprudlende karakter, der ikke er bange for at føre sig frem på de største scener, og selvom han endnu er usleben, så formåede han at slå Radek Stepanek uden at afgive sæt ved French Open. Hvis ikke Ferrer viser store forbedringer i sit spil i forhold til det, vi har set fra ham hidtil denne sommer, så kan det blive en meget lang dag på kontoret for spanieren. Jeg tager chancen og satser på den unge australier med sæthandicap +2.5 til odds 2.60.
 

Rafael Nadal - Ryan Harrison

Rafa skyder sit US Open i gang mod den unge amerikaner Harrison, der således fortsætter med at være meget uheldig med lodtrækningen i sine hardcourt-majors. Harrisons seneste tre førsterundekampe har således budt på Novak Djokovic, Juan Martin Del Potro og Andy Murray. Han tog ganske vist et sæt fra de to sidstnævnte, men jeg vil blive overrasket, hvis Nadal kommer i nærheden af at tabe kampen, selvom Harrison nok vil være i stand til at holde det tæt i begyndelsen takket være sin gode serv. Rafa har vist fremragende form på den nordamerikanske del af sæsonen på hardcourt, men han har en tendens til at begynde sløvt ved Grand Slams på hardcourt, og jeg vil med glæde satse på, at første sæt går over 9.5 partier til odds 2.30. Harrison tog Rafa til tiebreak i åbningssættet i de tos hidtil eneste kamp på hardcourt, og han vil være i stand til at gøre noget lignende mandag aften.
 

Roberto Bautista Agut- Thomaz Bellucci

Nogle kampe skiller sig bare ud som potentielle opslidningskrige, og dette opgør mellem spanieren og alt-eller-intet-brasilianeren hører til denne kategori. Jeg var først fristet af at satse på outsideren Bellucci, men jeg har ikke brug for at blive stresset over at følge det, der nok bliver en lang og hård kamp. Thomaz springer sjældent over, hvor gærdet er lavest og har en tendens til at smide sejre på gulvet, mens Bautista Agut i øjeblikket fremstår som en sårbar favorit. Odds 1.87 på at vi får over 39.5 partier ligner i mine øjne et godt sats.
 

Mandagens spilforslag:
Sats på, at Kyrgios med sæthandicap +2.5 slår Ferrer til odds 2.65
Sats på over 9.5 partier i første sæt mellem Nadal og Harrison til odds 2.30
Sats på over 39.5 partier i kampen mellem Bautista Agut og Bellucci til odds 1.87


Klik her for at se, hvilke 10 ting du skal vide før herrernes turnering ved US Open