Wimbledon: Djokovic krøller Chardy sammen


En spændende første uge ved Wimbledon 2013 rundes af med lørdagens tredjerundekampe, hvor Novak Djokovic, Juan Martin Del Potro, David Ferrer, Tomas Berdych, Tommy Haas og Richard Gasquet blot er nogle af de navne, der er på plakaten.

Djokovic ser ud til at have en relativt nem kamp foran sig mod Jeremy Chardy. Serberen mødte Chardy her i åbningsrunden i 2011 og cruisede forbi ham i en kamp, hvor Djoko kun tabte seks partier. Partihandicap -8.5 på Djokovic er en overvejelse værd.

Feliciano Lopez og Tommy Haas har ikke mødt hinanden i ni år, hvilket er ret overraskende med tanke på, hvor mange kampe de har spillet på touren, og hvor meget de begge nyder at spille på græs. Jeg er fristet af odds 2.70 på Lopez, men ikke fristet nok til at kaste penge efter kampen.

Kei Nishikori ser ud til at ramme bolden rigtig godt i øjeblikket. Han tæskede Leo Mayer uden at afgive sæt i den seneste runde, men hans helbred bekymrer mig, og han havde store problemer med sit knæ i kampen mod Mayer.

Hans modstander, Andreas Seppi, drog fordel af en skade hos Michael Llodra i den seneste runde, og jeg vil egentlig ikke blive overrasket, hvis italieneren går videre af samme grund i sin kamp lørdag mod en skadesplaget Kei. Udelukkende på grund af Nishikoris tilstand bør man overveje et mindre spil på Seppi til odds 3.20. Men hvis han havde været helt klar, ville jeg helt sikkert have satset på den japanske stjerne.

Tomas Berdych har en overlegen statistik mod Kevin Anderson (8-0), og selvom de to aldrig har spillet mod hinanden på græs, har jeg svært ved at se, hvordan dette underlag skulle hjælpe Anderson på nogen måde, da han ikke er den bedste til at bevæge sig rundt på banen. Han har derudover plejet en skadet skulder på det seneste, så tjekken med partihandicap -4.5 til odds 1.78 ligner et godt sats.

David Ferrer  har ikke været på toppen indtil videre i turneringen og ser lidt skrøbelig ud til odds 1.28, men vil du stole på, at Alex Dolgopolov leverer en overbevisende præstation på græs mod en modstander, der er uendeligt mere dedikeret og mentalt stærkere? Det tror jeg ikke, jeg ville.
 

Lørdagens spilforslag:
Sats på, at Seppi slår Nishikori til odds 3.20
Sats på, at Berdych med partihandicap -4.5 slår Anderson til 1.78
Sats på, at Djokovic med partihandicap -8.5 slår Chardy til 1.87


Klik her for at spille på herrernes Wimbledon-turnering hos Unibet